Rovsing Business Academy
Key Account Manager til salg af kurser
2100 København Ø Danmark Opslået 05-11-2015 16:34
Rovsing Business Academy

-3083 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Key Account Manager til salg af kurser

  • Er du en dygtig strategisk sælger og stolt af det?
  • Er du skarp til at se muligheder og eksekvere?
  • Er du god til at skabe og fastholde relationer med et stærkt engagement i dine kunder?

Så læs videre her:

Rovsing Business Academy er en anerkendt kompetenceudviklingsvirksomhed, der arbejder med udvikling af virksomheder og deres medarbejdere.

Vi udbyder stærke og velafprøvede internationalt certificerede kurser. Desuden tilbyder vi uddannelsesforløb og supplerende moduler tilpasset virksomhedernes behov.

Vores fagfelt er især projektledelse og porteføljeledelse, forandringsledelse, risikostyring og alle aspekter af kommunikation.

Vores kunder er især mellemstore og større private og offentlige virksomheder beliggende i hele landet.

Sammen med vores salgsteam og salgschef, skal du være med til at skabe endnu mere fremdrift og udvikling inden for vores forretningsområder.

Du tænker forretning og mennesker. Det betyder, at dine og vores resultater opnås ved at tage hensyn til vores kunders behov. Et sikkert udbytte opnås via en målrettet indsats.

Du bliver en del af en virksomhed og et team, der i mange år har været markant og kendt inden for kursus- og konsulentfeltet.

Stillingen omfatter:

  • Ansvar for udvikling og gennemførelse af salgsstrategi overfor Key Account kunder
  • Bidrag til forretningsudvikling
  • Optimere salget over for nye og eksisterende kunder i Danmark
  • Opbygge og fastholde langvarige relationer til udvalgte kunder
  • Være kundernes foretrukne sparringspartner ift. valg af kurser og uddannelse
  • Afdække kundernes behov, så det rigtige valg af uddannelse tilbydes
  • Medvirke til tilpasning af ydelserne, så de passer til kundernes behov
  • Være Rovsing Business Academys øjne og ører i markedet, så vi hele tiden er opdateret med tendenser og behov
  • Indfrielse af mål for salg herunder antal møder, kundebesøg og udbytte

Kompetencer:

  • Du har et godt netværk og brænder for at medvirke til kompetenceudvikling og salg – både direkte og via netværk
  • Din styrke er at etablere og udvikle relationer til kunderne
  • Du har interesse for udvikle dig såvel fagligt som personligt
  • Du har 3-5 års KAM-erfaring
  • Du færdes hjemmevant på mellem- og topledelsesniveau
  • Du er struktureret, vedholdende, resultatfokuseret og har godt blik for løsninger
  • Du er en god kommunikatør og formidler internt såvel som eksternt, både i skrift og tale
  • Du er dialogskabende, ligetil og kan lide at sælge dine løsninger
  • Du har en relevant uddannelse eller forretningsmæssig baggrund
  • Du behersker dansk og engelsk på højt niveau
  • Du har bil til brug i jobbet

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende og udviklende job i et uformelt, inspirerende og fagligt kompetent miljø
  • Gode faglige og personlige rammer for udvikling
  • Optimale muligheder for at præge Rovsings udvikling og dermed dine egne karriereveje
  • En plads i vores fantastiske omgivelser i Parken på Østerbro
  • En løn med bonus, der står mål med din indsats og dine resultater
  • God frokostordning
  • Fleksibel arbejdstid ift. opgaver og kundebehov

Tiltrædelse:

Snarest