Ingeniørgruppen AS
Teknisk designer til anlægs projektering
6600 Vejen Opslået 28-02-2018 15:43
Ingeniørgruppen AS

-2234 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Teknisk designer til anlægs projektering

Teknisk designer/assistent eller byggetekniker til anlægs projektering

Er du teknisk designer/assistent eller byggetekniker gerne med over 5 års erfaring fra anlægs projektering?

Er du ekspert i Novapoint - AutoCAD?

Ønsker du et job med ansvar og udfordringer?

Så er jobbet hos Ingeniørgruppen noget for dig:

Ingeniørgruppen har kontorer i Vejen og Varde og arbejder både inden for det private og offentlige – hvor opgaverne spænder vidt og er både nybyggeri og renovering af boligbyggeri, kontorbygninger, uddannelsesinstitutioner, etagebyggeri, anlægsarbejde m.m.

Ingeniørgruppen tæller 29 dedikerede medarbejdere, hvoraf de 6 er partnere i virksomheden.

Vi søger en faglig dygtig teknisk designer/assistent eller byggetekniker til at projektere anlægsarbejde. 

De daglige opgaver ligger indenfor projektering, dvs. design og optegning samt dimensionering af forsynings- og afløbsanlæg, byggemodning samt anlæg af veje, cykelstier og parkeringspladser. Med de rette kompetencer vil jordberegninger også indgå i arbejdet.

Du tilbydes:

  • Et varierende og spændende arbejde
  • Faglig sparring af både erfarne og yngre kolleger
  • Et job hvor du kan opnå stor indflydelse på din egen hverdag
  • Gode ansættelsesforhold og løn efter kvalifikationer

Der forventes:

  • At du er uddannet teknisk designer/assistent eller byggetekniker – eller tilsvarende
  • At du har min. 5 års erfaring fra tilsvarende job
  • At du er vant til at arbejde i Novapoint AutoCAD
  • At du kender CIVIL 3D
  • Måske har du også kendskab til MicroStation
  • At du kan planlægge og tage ansvar for egne opgaver.

 

Interesseret?

Rekrutteringsprocessen varetages af Speedrecruiters. Det betyder, at du IKKE skal skrive en tidskrævende skriftlig ansøgning. Du skal blot besvare de uddybende spørgsmål, som du finder ved at klikke dig ind på vores stillingsannonce hos Speedrecruiters. Det tager som regel kun 10 minutter at søge et job – og du ved kort tid derefter, om du har mulighed for at gå videre i processen. Så tryk på “GO”. Det er hurtigt og enkelt!

Virksomheden:

Ingeniørgruppens rødder går tilbage til 1959 hvor virksomheden startes af ingeniør H.K. Lauridsen, som driver virksomheden under samme navn til 1981, hvor medarbejdere overtager virksomheden. Navnet skiftes i 1986 til Ingeniørgruppen Varde, og i 2005 ekspanderes med en afdeling i Skjern. 

Vejen-virksomheden startes i 1976 af ingeniør Hans-Jørn Lauritzen, som driver virksomheden under samme navn frem til 2010, hvor Hans-Jørn Lauritzen udtræder af ejerkredsen.

Ingeniørfirmaerne i Varde, Skjern og Vejen fusionerer i 2010 til ét selskab.

I dag drives ingeniørfirmaet under navnet, Ingeniørgruppen AS, som ejes og drives af 6 af medarbejderne.