DDD Diagnostic A/S
Robust logistikmedarbejder til DDD Diagnostic
2970 Hørsholm Opslået 21-04-2021 11:50
DDD Diagnostic A/S

-1077 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Robust logistikmedarbejder til DDD Diagnostic

Er du skrap til logistik / indkøb og vil du være med til at redde liv?

  • Kunne du tænke dig et selvstændigt job i tæt samarbejde med erfaren kollega?
  • Har du gå-på-mod og ser du muligheder, hvor andre ser begrænsninger?
  • Kan du være struktureret og vedholdende over for leverandørerne og samtidig serviceminded?
  • Kigger du efter job i en organisation, hvor vi også vægter det sociale?
  • Og – ikke mindst – har du ’det gode humør og humor’?

Så kunne det være dig:

DDD Diagnostic søger en logistikkoordinator, som udover de indkøbsfaglige discipliner har lyst og mindset til bl.a. at håndterer service-ordreflows og sikre kundens ønske om levering via produktionen. Har du gejsten og ambitionerne, er mulighederne mange.

Du har:

  • En indkøbsfaglig uddannelse eller anden relevant baggrund
  • Solid erfaring med C5
  • Erfaring med indkøb til produktion; gerne af tekniske eller medicinske produkter, selv om det ikke er en betingelse
  • Bred erfaring med kundeservice
  • Erfaring med fragt og forsendelse
  • Kendskab til behovsberegning og god talforståelse
  • Vedligehold og opdatering af data
  • Behersker engelsk i skrift og tale

Du får:

  • Selvstændigt ansvar for udstedelse af indkøbsordrer og opfølgning
  • Opgaver inden for strategisk analyse, kvalitetssikring samt leverandørkontakt
  • Ansvar for data og dokumentation på ordrer og leverandører
  • En udfordrende dagligdag med engagerede kollegaer
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring

Du er:

  • Proaktiv, omgængelig og en rigtig god teamplayer
  • Disciplineret og struktureret i din tilgang til opgaverne
  • Energisk og entusiastisk
  • Løsnings- og resultatorienteret, organiseret og pålidelig
  • I stand til at begå dig på alle niveauer i organisationen

Processen:

Rekrutteringsprocessen varetages digitalt af DDD selv. Det betyder, at du IKKE skal skrive en tidskrævende skriftlig ansøgning for at søge jobbet. Du skal blot besvare de uddybende spørgsmål, som du finder ved at klikke på linket. Det tager som regel kun 10 minutter at søge et job – og du ved kort tid derefter, om du har mulighed for at gå videre i processen. Så tryk på “GO”. Det er hurtigt og enkelt!

Hos DDD Diagnotics A/S i Hørsholm vil du få mulighed for at arbejde i den medicotekniske industri i meget tæt samarbejde med Produktion og Udvikling af gamma-kameraer, der bl.a. bruges til diagnosticering på hospitaler og klinikker verden over.

DDD Diagnotics A/S arbejder sammen med nogle af verdens største producenter som bl.a. Philips og Siemens, men udvikler og producerer også sine egne kameraer, der er kendt som ’state-of-the-art’ indenfor branchen.

DDD Diagnotics A/S har eksisteret i 33 år, og du vil blive kollega med ca. 35 dedikerede medarbejdere.