Byggefakta A/S
B2B salg af Software - Data - Leads hos Byggefakta A/S
2500 Valby Opslået 06-12-2019 08:53
Byggefakta A/S

-1578 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

B2B salg af Software - Data - Leads hos Byggefakta A/S

Kan du rådgive/sælge Byggefaktas unikke projektinformationer til beslutningstagere hos arkitekter og Ingeniører mf.?

  • Brænder du for salg og rådgivning mod beslutningstagere indenfor Byggebranchen?
  • Du kan afdække kundens behov med Byggefaktas værdiskabende projektinformationer og hjælpe kunderne med nye muligheder?
  • Kunne du tænke dig at få et stort selvstændigt salgsansvar?
  • Kan du booke dine møder ? Selv afholde dem ? Og lukke aftalen ?
  • Du trives i en travl, dynamisk salgsorganisation hvor du er den bedste til at være en holdspiller, i et selvstændigt miljø

Så vil jobbet her være noget for dig.

Byggefakta søger en målrettet rådgiver/sælger som selv tager det fulde ansvar for salget mod kunderne. Du booker selv dine møder, fordi du ved hvad et godt møde betyder for dit salg. Du afholder selv dine møder, fordi du ved hvad et kvalitetsmøde betyder. Du lukker selv salget, fordi du er den bedste til det. Dig, som har lyst og talent til at sælge Byggefakta’s produkter og ydelser overfor rådgivere samt øvrige beslutningstagere med interesse i Byggebranchen. Det kan være analysevirksomheder - ejendomsudviklere - ejendomsejere - ejendomsmæglere mf. 

Job og udfordring:

Du vil få et selvstændigt ansvar for at opsøge nye kunder. Du skal via din personlighed, dit høje aktivitetsniveau samt din gennemslagskraft være i stand til at afdække og forstå kundernes behov, således at deres engagement med Byggefakta A/S udbygges til fordel for begge parter. Du er god til at skabe relationer med nye kunder, både via telefon og ved kundemøder.

Kunderne er rådgivere, ingeniører og arkitekter samt offentlige institutioner der arbejder målrettet mod det proffessionelle erhvervsbyggeri.

Som rådgiver/sælger hos Byggefakta er det vigtigt at du brænder for både rådgivning, salg og produkt. Du kan lide at blive belønnet for din succesfulde indsats. Du ved på forhånd, at der skal indsatser til for at lykkedes. 

 Ansvar og jobfunktion:

  • Dit fokus vil være nysalg over mod rådgivere, ingeniører, arkitekter samt andre beslutningstagere i byggeriet.
  • Du skal afholde kundemøder intern og eksternt.
  • Du skal sikre at potentielle virksomheder kontaktes, og via behovsafdækning samt rådgivning sikre at de bliver til kunder.
  • Du har ansvar for både at booke og afholde møder. 
  • Personligt budgetansvar

Om dig og dine kvalifikationer:

  • Du er en selvstændig person med et højt energiniveau samt en positiv og udadvendt personlighed.
  • Du kommunikerer ubesværet med alle typer mennesker og på alle niveauer, og forstår vigtigheden i at være rådgivende, opsøgende samt en god afslutter.
  • Det forventes at du har erfaring med rådgivning og salg både på kundemøder - og på telefonen.
  • Du arbejder målrettet og struktureret, og er velformuleret såvel på skrift som i tale, og du forstår vigtigheden af at have mange kontakter i spil hver dag.
  • Du er flittig, ærgerrig, ambitiøs og vedholdende, og vil kun spille på 1. holdet. 
  • Du behersker dansk i såvel skrift som i tale, og er naturligvis hjemme i Microsoft Office pakken.
  • Du bor i København / Sjælland

Byggefaktor tilbyder:

  • Stærk lønpakke, bestående af en god garantiløn samt en meget attraktiv provisionsordning, pension, sundheds- og kantineordning.
  • En teamleder der er sat i verden for at støtte dig, og en coach der har ansvar for at du får den optimale opstart
  • Kompetente kolleger, højt salgsniveau og godt humør gør dagligdagen sjov og motiverende.
  • Et arbejdsmiljø i top på bedste adresse i Valby hvor lyse og venlige lokaler byder dig velkommen hver dag.

Arbejdstid og info om jobbet

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Hvis du ønsker nærmere oplysninger om stillingen kan vores ansvarlig for rekruttering og coaching Kenneth Mikkelsen kontaktes på 29 77 09 06. 

Tiltrædelse snarest muligt og efter nærmere aftale.

Lyder det spændende?

Så klik på ”GO”! Så kommer du over til Speedrecruiters univers, hvor du bliver bedt om at besvare en række specifikke spørgsmål knyttet til dette job. Det tager max. 10 minutter – Vedhæft gerne din ansøgning og dit CV, og du er tættere på dit nye job. Nemt og enkelt.

 

Byggefakta A/S er Danmarks suverænt førende leverandør af information om offentlige og private bygge- og anlægsprojekter i Danmark. Vi ved, hvem der bygger, hvor der bygges, hvad der bygges og hvornår. Selskabet ligger i Valby og beskæftiger i dag ca. 77 medarbejdere. Se mere på www.byggefakta.dk