Advarsel!

Pt. understøtter denne side ikke Internet Explorer 7, opdater til Internet Explorer 9+ eller brug en anden browser såsom Chrome, Firefox, Safari eller Opera.

Medarbejdere til kundeservice
-5 Dage tilbage | Thisted og Herning
Fuldtid
Overblik
Vores kunder har fortjent den allerbedste kundeservice. Kan du levere den? Vi søger kundekonsulenter til vores kontor i Thisted eller Herning
Beskrivelse

Vores kunder har fortjent den allerbedste kundeservice. Kan du levere den?

Kan du lide at tale med mennesker og give kundebetjening i særklasse? Er du nysgerrig og god til at lytte? Er du positiv med masser af drive? Og er du klar til at være en del af et dedikeret hold der skaber resultater hver dag – og har tid til gode grin undervejs? Så er det dig vi leder efter.

Vi søger kundekonsulenter til vores kontor enten i Thisted eller i Herning.

Tre gode grunde til at du skal blive kundekonsulent hos os:

  • Du møder andre med et smil! Du er klar til at sidde foran skærmen med headsettet og give vores kunder en rigtig god og ordentlig rådgivning – hver dag.
  • Du kommer med på et stærkt hold. I Thisted Forsikring bliver du en del af en uformel og imødekommende holdkultur hvor vi tror på at vi sammen kan spille hinanden bedre.
  • Vi er en af Thys ældste virksomheder – i god vækst og med fuld knald på den digitale udvikling af vores produkter og processer. Man behøver ikke at være kedelig bare fordi man har mere end 160 år på bagen. Det kan du blive en del af.

Vi søger 1-2 kundekonsulenter, der trives i et stærkt salgs- og rådgivningsmiljø, hvor højt tempo, humør og gode kundeoplevelser går hånd i hånd. Geografisk søger vi nye kolleger til vores kundeserviceafdeling på hovedkontoret i Thisted og i Herning. Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af salg, service og rådgivning til eksisterende og nye kunder samt opsøgende salgsopgaver som for eksempel mødebooking.

Du bliver en del af vores kundeserviceteam som består af dygtige og engagerede medarbejdere der alle arbejder efter strategien ”kunden i fokus”. I Kundeservice går vi efter at det vi leverer, altid skal være i orden, og at vi altid skal være imødekommende. Det er faktisk også en del af Thisted Forsikrings værdigrundlag.

Du er et godt match for os, hvis:

  • Du er udadvendt, tillidsskabende og kan lide at hjælpe mennesker
  • Du er initiativrig, resultatorienteret og tager ansvar for egne arbejdsopgaver
  • Du er grundig og omhyggelig og har let ved at sætte dig ind i nye systemer og processer
  • Du er positiv og klar til at være en god medspiller for dine kolleger
  • Du trives i en afvekslende hverdag og møder udfordringer med en konstruktiv indstilling
  • Du har gerne erfaring fra branchen, men dette er ikke et krav.

Thisted Forsikring er en kundeejet virksomhed, og vi har stort fokus på at vi er tæt på vores kunder. Vi sætter en ære i at forstå vores kunders hverdag, behov og levere en service og rådgivning, som de trygt kan træffe beslutninger ud fra. Vi ønsker at være et selskab der gør en forskel for vores kunder.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig at blive en del af en velkonsolideret virksomhed i god vækst. Vi har i høj grad fokus på at være i udvikling og ofte gerne med udgangspunkt i samarbejde. Det er vigtige værdier for os, og derfor er de også den sidste halvdel af vores værdigrundlag.

Her i Thisted Forsikring vil vi gerne at du som medarbejder har de rigtige forudsætninger for at udvikle dine faglige og sociale kompetencer. Afhængigt af din uddannelse og erfaring vil du også få muligheden for at uddanne dig på Forsikringsakademiet.

Du vil arbejde i en fast tidsramme, hvor du får muligheden for selv at være med til at planlægge vagter, og vi tilbyder en attraktiv lønpakke inkl. pension. Tiltrædelse hurtigt muligt eller senest d. 1. maj 2021.

Hvis ovenstående matcher dig, så tøv ikke med at søge jobbet.

Sådan ansøger du:

Vi har gjort det let for dig.

Du skal søge stillingen gennem en virtuel spørgeramme. Det betyder at du søger stillingen ved at svare på en række spørgsmål i stedet for at skrive en traditionel ansøgning, men du må gerne vedhæfte dit CV. Du kommer i gang ved at klikke på "GO".

Det tager cirka 15 minutter, og du finder hurtigt ud af om du er et godt match til denne spændende stilling.

Hvis du er interesseret i yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Thisted Forsikrings Kundeservicechef Elvina Mujkanovic på telefon 6114 3741. Seneste ansøgningsfrist er den 28. februar 2021, og vi holder løbende samtaler.

Lignende jobs
Salgsrådgiverelev til Audi Odense
Brænder du for salg og god kundeservice, og ønsker du at opnå en spændende og værdifuld uddannelse? Så læs mere her!
Audi
24 Dage tilbage | Odense V
Sælgende produktchef - Procesinstrumentering
Kan du kombinere salg og stærk teknisk knowhow i verdensklasse? Så er det dig vi mangler, til at bane vejen for vores agenturer indenfor procesinstrumentering.
SMART Rekruttering
20 Dage tilbage | Glostrup
Dyrenes stemme hos Anima
Brænder du for at gøre en forskel for dyr? Kan du se dig selv som tele-fundraiser for sagen? Så vil vi gerne høre fra dig! Jobbet Vi tilbyder et meningsfuldt job, hvor du får muligheden for at tale dyrenes sag og styrke Animas arbejde, politisk og praktisk, ved at få flere til at stå med os som medlemmer. Du vil tale med relevante folk og inspirere og motiv
Anima
19 Dage tilbage | København K
Account Executive / Forsikringsmægler til Ensure Skade i Lyngby
Ensure Skade søger en grundig og udadvendt Account Executive med sublime administrative kompetencer
Ensure
26 Dage tilbage | Kgs. Lyngby

Hvorfor vælge Speedrecruiters?

Speedrecruiters' digitale paradigme er fremtiden når det kommer til at matche en kandidats ønsker med en virksomheds behov.

Simpelt og nemt at tilgå



Vi sætter en ære i at gøre processen let, professionel og ikke mindst effektiv, og dermed gøre det nemt og smidigt at søge jobs gennem Speedrecruiters digitale løsninger.

System genereret



Vi har en stor kontakt til markedet og vores evaluering gøres på baggrund af faktuelle kvalifikationer og generel erfaring.

Altid opdateret



En kandidat ved altid hvor i processen denne er.