Advarsel!

Pt. understøtter denne side ikke Internet Explorer 7, opdater til Internet Explorer 9+ eller brug en anden browser såsom Chrome, Firefox, Safari eller Opera.

Stjernholm & Co A/S
Salgskonsulent / Rådgiver til professionel medieteknik
Marielundvej 46E
2730 Herlev
Opslået 30-11-2018 18:09
Stjernholm & Co A/S

11 Dage tilbage


Salgskonsulent / Rådgiver til professionel medieteknik

Da vores unge kollega skal ud og prøve kræfter med at skabe film selv, søger vi en ny kollega til at
træde ind i salgsteamet.


Om Stjernholm & Co
Fra vores domicil i Herlev servicerer vi kunder indenfor professionel film og TV-produktion, TV
stationer/broadcastere, uafhængige videoproducenter, Post Production, universiteter,
udlejningsfirmaer, virksomheder med “in house” videoproduktion/AV og mange andre, med behov
for gennemtænkt infrastuktur, produktions løsninger, studier, transmission, rådgivning, support og
udstyr indenfor Video Produktion og live streaming.

Vi fokuserer på at skabe maksimal værdi for kunderne, og beskæftiger os udelukkende med BtB
salg.

Vi opererer primært indenfor hovedområderne:
● Videoudstyr
● Livestreaming og studie produktionsløsninger
● Storage, software, arkiv og data infrastruktur til videoproduktion
● Ingest og playout løsninger
● Systemintegration & udvikling
● Rådgivning, service og teknisk support

Vi søger:
En teknisk minded og passioneret salgsrådgiver med interesse og forståelse for professionel
videoproduktion.

Du vil selvfølgelig modtage træning fra dine dygtige kollegaer, når du starter i jobbet, men succes i jobbet på sigt, kræver at du brænder for tekniske løsninger.
Måske klipper og optager du egne eller andres videofilm? Eller måske du har arbejdet med IT-support i et produktionsselskab eller på anden vis hjulpet med teknikken?

En baggrund i teknisk salg kan også være det, der kvalificerer dig til jobbet.

Det vigtigste er, at du besidder gode empatiske evner i forhold til at sætte dig ind i, hvad der vil skabe mest værdi for kunden. Og at du interesserer dig for teknikken samt, hvad den kan gøre for vores skabende kunder.

Du er en person, der elsker at tale med andre mennesker og skabe relationer igennem ordentlighed
og tillid.

Med andre ord: Stilen er ikke “pistol-sælger” men derimod den indsigtsfulde, grundige rådgivning
med sigte på at blive en del af kundens succes.

Du kan arbejde struktureret og fremsynet – og elsker hele tiden at være med på frontlinjen af den
tekniske udvikling og konstant at skulle tilegne dig ny viden.

Du skal helst tale/skrive flydende dansk og engelsk og have kørekort til alm. bil.

Din personlighed:
Vi forventer at du er en videbegærlig, udadvendt, serviceminded, ansvarsbevidst og positiv person,
der holder af relationer til andre mennesker og formår hele tiden at holde kundens succes i fokus.

Du har gode samarbejdsevner, stor selvtillid og elsker at være en del af et team, hvor alle arbejder
mod et fælles mål.

Du besidder stor personlig integritet og nyder at være en del af et team, der stræber efter at være
de bedste hver dag.

Dine ansvarsområder:
● Proaktivt, vedligeholdende, identificere og opdyrke kundeemner indenfor vores
fokusområder.
● Kærligt vedligeholde dine egne VIP kunder
● Designe og beskrive tekniske løsninger til kunderne
● Demonstrere løsninger for kunder
● Udforme tilbud, følge op, præsentere
● Udforme artikler og anden markedsføring for dine produkt ansvarsområder i samarbejde
med leverandører, marketing og det øvrige salgsteam.
● Yde first level support for kunder
● Deltage i salgsarrangementer/messer i Danmark og udlandet

Vi tilbyder:
En sjov og ambitiøs arbejdsplads med kort vej fra ide til handling.

Konstant flow af det nyeste udstyr og top-kollegaer, der deler din interesse og passion for gear og videoproduktion.

Du får stor indflydelse på dit eget job og virksomhedens udvikling, og naturligvis en løn, der modsvarer dine resultater.

Arbejdstiden kan svinge lidt i forbindelse med projekter, messer og andre særlige arrangementer.

Tiltrædelse snarest.

Kom videre…

Vi har gjort det let for dig at søge stillingen. Du skal IKKE skrive en tidskrævende ansøgning, men i første omgang blot besvare de spørgsmål, som vi har formuleret sammen med Stjernholm & Co A/S.

God fornøjelse!

Speedrecruiters

 

Du har 30 min. til at besvare online interviewet.