Efsen Engineering
Hands-on PA’er med udpræget flair for salg & marketing
2840 Holte Opslået 30-06-2018 21:38
Efsen Engineering

-2095 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Hands-on PA’er med udpræget flair for salg & marketing

  • Kan du din Marketing ABC og har du en medfødt interesse for området
  • Forstår du salget og vigtigheden af dette?
  • Kan du jonglere med mange bolde i luften på én gang og er du god til at skab orden og struktur?

Så læs endelig videre her.

Efsen søger en erfaren og ansvarsbevidst kollega til stillingen som marketing ansvarlig/personlig assistent til den Adm. direktør. Selskabet er i vækst i såvel Danmark som internationalt. Dette betyder et betydeligt antal tilkomne opgaver, alle sammen spændende.

Efsen drømmer derfor om en superorganiseret administrativ blæksprutte som er skarp i Office pakken og med en dybtfølt interesse for salg og marketing af tekniske produkter fra den øverste hylde.

Dine opgaver:

  • Salgssupport med udfærdigelse af salgsmateriale, præsentationer, brochure, nyhedsbreve, og løbende udvikling og opdatering af hjemmeside indhold.
  • Design og planlægning af messer og konferencer
  • Udvælgelse, installation, opdatering og vedligehold af nyt CRM-system
  • Hjælp til ledelsen med organisering af møder og rejseplanlægning samt diverse ad hoc opgaver
  • Dagligdags opgaver for virksomheden eksempelvis:

o udfærdigelse af ledelse og bestyrelsesrapportering

o sørge for information/kommunikation mellem afdelinger og udenlandske kolleger

o planlægning af sommerfest og julefrokost

o assistere ved samtale og ansættelse/opstart af nye medarbejdere

Efsen forventer:

  • At du er skarp til Outlook, Excel, Word og PowerPoint og bruger disse til at lave systemer og struktur.
  • At du skal have et øje for kvalitet og få tingene og os til at se professionelle ud.
  • At du er bekendt med Adobe CS, photoshop eller lignede..
  • At du har erfaring med CRM-system og kan være den som "ejer" og vedligheholder dette
  • At du behersker Engelsk på et professionelt niveau i såvel skrift som tale.
  • At du kan lide et travlt miljø og kan håndtere dette med et smil på læben
  • At du er selvstarter af natur, at du ser muligheder fremfor begrænsninger
  • At du tager ejerskab for projekterne
  • At du er struktureret i din tilgang til opgaverne og en dygtig planlægger.

Efsen tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job, hvor der ikke er langt fra ide til handling
  • Topmotiverede kolleger i en dynamisk virksomhed
  • Løn efter kvalifikationer
  • Hurtig tiltrædelse

Stillingen er nyoprettet, ligesom vores dejlige nye lokaler i Holte giver plads til den vækst vi forventer. Du har derfor selv mulighed for at påvirke jobbet meget ved at bringe ideer og løsninger til bordet. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Thomas Efsen på 26710050. Er du klar til at søge stillingen virtuelt og digitalt trykker du bare på Go og så er du i gang.

Om Efsen:

Vi er som udgangpunkt en handels- og ingeniørvirksomhed med speciale i strålingsteknik til industrielt brug. Vores produkter er primært strålingsarmaturer med højeffekt ultraviolet lys til hærdning af trykfarve, lak, lim, etc. Armaturerne, som er teknisk meget avancerede, er både egen udvikling og produktion samt agenturprodukter fra USA.. I de senere år har vi udviklet en ny teknologi som givet et betydeligt globalt vækstpotentiale og som er den primære udfordring vi står overfor med en dertilhørende voksende organisation og marked.