AI a/s
Erfaren og initiativrig projektleder søges til AI Arkitekter & Ingeniører i København
1432 København K Opslået 15-07-2018 09:21
AI a/s

-2079 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Erfaren og initiativrig projektleder søges til AI Arkitekter & Ingeniører i det centrale København

  • Interesserer du dig for samfundets og byens udvikling, og vil du gerne medvirke til at fastholde social bæredygtighed og mangfoldighed i det Storkøbenhavnske område?
  • Trives du med at navigere i en travl og nogen gange kompleks hverdag ?
  • Er du god til at se og udforske muligheder i givne rammer og forudsætninger, og har du lyst til at bruge din kreativitet på at sikre kontinuerlig udvikling af tidsvarende og konkurrencedygtige almene boliger i byerne?
  • Er du en god til at have mange bolde i luften og mestrer du at jonglere med dem samtidigt?

Så læs videre her:

AI Arkitekter & Ingeniører a/s har travlt og søger en erfaren, initiativrig og handlekraftig projektleder, der brænder for at gennemføre bæredygtige renoveringsopgaver og nybyggeri indenfor primært alment boligbyggeri. Du vil få det overordnede ansvar for projekternes udvikling, planlægning og udførelse. Du skal kunne trives med at håndtere mange forskelligartede og udfordrende opgaver samtidig.

AI Arkitekter & Ingeniører ønsker sig:

  • En arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør med omfattende kendskab til alle byggeriets faser
  • En kreativ kollega, der er god til sociale relationer og sammenhænge, og som forstår at placere sig rigtigt ift. egen organisation og kunderne 
  • En erfaren projektleder med gode forhandlings- og kommunikationsevner, der evner at tage ejerskab, ledelse og ansvar for projekterne, herunder parternes samarbejde, helheden og udviklingspotentialet i enhver opgave.
  • En medarbejder med et godt overblik, som er god til at analysere, tilrettelægge og drive processer og samtidig evner at bevæge sig på flere niveauer – fra vision til detaljen.
  • En positiv sjæl med højt humør, der holder af at samarbejde med mennesker på alle niveauer og i alle funktioner, og som er fleksibel og indstillet på at nå det bedste resultat for alle parter.
  • Et menneske der er tillidsvækkende, konstruktiv, og god til at tilegne sig ny viden og bringe den i anvendelse i praksis.
  • Erfaring fra den almene boligsektor en stor fordel

Du kan tillige følgende:

  • Planlægning og koordinering af procesforløb, herunder udvikling af projekt- og processtrategi i forbindelse med helhedsplaner og udviklingsprojekter.
  • Udvikling og realisering af udbudsstrategi, der sikrer projekterne det bedst mulige udgangspunkt for at nå visionen om bæredygtighed og energirigtige løsninger.
  • Styring og koordinering af projektets interessenter – både interne og eksterne, for at sikre fremdrift, herunder blandt andet tids-, økonomi-, kontrakt- og risikostyring, samt dokumenthåndtering og opfølgning på diverse ændringer.
  • Levere solid ledelsesinformation i form af projektopfølgning, status rapportering og beslutningsgrundlag 
  • Løbende dialog og projektopfølgning i forhold til eksterne beslutningstagere og interessenter, herunder kommuner, landsbyggefonden, byggeskadefonden m.fl.

AI tilbyder dig:

  • Du vil som projektleder indgå i en virksomhed på 95 kompetente medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, hvor åbenhed, højt humør og sparring er en vigtig del af hverdagen.
  • Du bliver en del af et travlt og kreativt miljø,
  • Løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
  • Gode muligheder for at bidrage til de kreative processer i byggefaserne
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • AI er en arbejdsplads med gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og deltagelse i sociale events som kajak, fodbold, fredagsbar

Rekrutteringsprocessen varetages af Speedrecruiters. Det betyder, at du ikke skal skrive en tidskrævende skriftlig ansøgning. Du skal blot besvare de uddybende spørgsmål, som du finder ved at klikke dig ind på vores stillingsannonce hos Speedrecruiters. Det tager som regel kun 15 minutter at søge et job – og du ved kort tid derefter, om du har mulighed for at gå videre i processen. Så tryk på “GO”. Det er hurtigt og enkelt!

AI Arkitekter & Ingeniører a/s består af 95 engagerede, kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger. Kulturen er båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse. AI stræber efter at opnå de bedste betingelser for alle gennem en dybtfølt fokus på arbejdsglæde, tryghed og ikke mindst lysten til at afprøve nye ideer. Se mere på www.ai.dk