TM Fabrikken APS
Mangler du et relevant job i dit sabbatår?
7400 Herning Opslået 24-05-2018 11:49
TM Fabrikken APS

-2119 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Mangler du et relevant job i dit sabbatår? Ja, så har TM Fabrikken det perfekte job til dig

Ved første tanke ser du måske ikke en helt relevant sammenhæng mellem salg og det studie, som du forestiller dig at søge ind på efter dit sabbatår. Men når du tænker nærmere over det, så har vi faktisk alle noget at sælge – Og vi gør dig bedre til det.

Situationer hvor du sælger:

- Til eksamen

- Til en jobsamtale

- Når du skal vinde en vigtig debat/diskussion med dine kollegaer

- Når du skal prutte om prisen på en vare

- Når vennerne vil have pizza, men du meget hellere vil have burger 

Dette er blot få eksempler på, at vi alle har noget at sælge, og vi gør det faktisk hver dag. Derfor handler det om at have argumenterne i orden. Vi lærer dig grundprincipperne i salg.

Vi søger lige nu 1 ny stærk salgsprofil til mødebooking og/eller salg. 

Vi kræver ingen erfaring, men derimod engagerede medarbejdere, som motiveres af resultater og som ønsker at udvikle sine kommunikationsevner. Så står du og mangler et fuldtids – eller deltidsjob i dit sabbatår, og kan du se dig selv i et stærkt voksende team, hvor smil, motivation, highfives og et kæmpe drive er med til at forme hverdagen, så er det dig vi står og mangler.

Vi tilbyder:

  • Fast timeløn plus særdeles attraktiv provision uden loft
  • Engagerede kollegaer og ledere, som glæder sig til at møde dig og hjælpe dig godt i gang
  • Godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • Sjove sociale arrangementer
  • Lyse og lækre lokaler ovenpå hovedindgangen til Dalgashus i centrum af Herning

Du skal søge stillingen hvis:

  • Du er god til at argumentere for din sag og ønsker at blive endnu bedre til det
  • Du er hurtig på aftrækkeren og kan tænke ud af boksen
  • Du er et konkurrencemenneske og yder en engageret indsats for at nå dine og vores fælles mål
  • Du er entusiastisk; har en positiv indstilling og kan tage imod kritik og lære af det
  • Du taler måske generelt lidt for meget….. 

Ønsker du at ansøge om det perfekte job til dit sabbatår, kan vi kontaktes på 8834 9800 eller på info@tmfabrikken.dk – Send gerne en målrettet ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv og hvorfor vi skal ansætte netop dig, og så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.