Semler Gruppen A/S
Kommunikationskonsulent til Semler Gruppen
2605 Brøndby Opslået 13-02-2018 13:48
Semler Gruppen A/S

-2248 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Semler Gruppen søger en dygtig kommunikationsrådgiver

Semler Gruppen søger en kommunikationsrådgiver med passion for især intern kommunikation.

Ansvarlig for at styrke kommunikationen

I denne nyoprettede stilling får du en unik mulighed for at præge en dynamisk koncern i bilbranchen. Som ansvarlig for koncernens interne kommunikation er det din opgave at arbejde både strategisk og praktisk med at styrke organisationens identitet, kultur og vidensdeling.

Fokus på forskellige medarbejdergrupper

Du får det redaktionelle ansvar for vores intranet og skal sikre, at den interne kommunikation får endnu større relevans og gennemslagskraft blandt vores meget forskellige medarbejdergrupper. Desuden skal du udvikle og drive andre interne kommunikationstiltag, så vi sikrer viden og engagement på alle niveauer i koncernen. Dette sker i tæt dialog med ledelse og medarbejdere, som du er god til at omgås og inddrage.

Du er specialist i intern kommunikation

Det er vigtigt, at du brænder for netop intern kommunikation og ved, hvordan man støtter op om eksekvering af strategi og forandringer i en stor organisation.

Vi forventer, at du er erfaren og inspireret af den tekniske udvikling og tendenserne inden for dit fag og formår at omsætte det til gavn for koncernens medarbejdere og ledelse.

Din profil :

  • Uddannet cand. comm. eller lignende
  • Har mindst 3 års relevant arbejdserfaring
  • Formulerer dig fejlfrit og ubesværet i skrift og tale på dansk og engelsk
  • Kan rådgive medarbejdere og ledere på alle niveauer i koncernen
  • Har interesse for digital kommunikation og erfaring med intranet, Office 365 og lign.

En udfordrende stilling i en dynamisk organisation i bilbranchen

Vi tilbyder en spændende stilling i en koncern i konstant udvikling.

Du skal varetage mange alsidige opgaver, og du får en bred kontaktflade i koncernen. Vi har et godt arbejdsklima og et uformelt miljø. 

Vi giver dig løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Den daglige arbejdsplads vil være i hovedstadsområdet.

Interesseret ?

Ansøgningsprocessen kan ikke være nemmere - søg venligst stillingen online via knappen "Go".

Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen med 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Semler Gruppens strategiske fokus er igennem de seneste år rettet mod nye markeder og nye produkter. Således er Semler Gruppens aktiviteter fordelt på flere lande og på flere brancher, dog fortsat med aktiviteten i Danmark vedrørende import og salg af nye og brugte biler samt motorcykler af mærker fra Volkswagen Group. Dertil kommer andre aktiviteter inden for forskellige områder med mobilitet som fælles kendetegn, hvilket bl.a. omfatter salg og service af landbrugsmaskiner, leasing og fleet management, biludlejning, leverandør af IT-løsninger samt innovation og den teknologiske udvikling i bilbranchen.

Læs mere på semler.dk