EGN Danmark
Account Managers/tele-sælgere
2100 København Ø Opslået 21-11-2017 13:47
EGN Danmark

-2286 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Account Managers/tele-sælgere

  • Er du ambitiøs og entusiastisk?
  • Har du den særlige kombination af tålmodighed, struktur og et veludviklet hunter-gen?
  • Har du sans for kvalitet og tør du sige nej til en ordre?
  • Har du et troværdigt pitch?
  • … og kunne du tænke dig et job, som kræver, at du bruger hovedet?

Så er du måske vores nye kollega!

Vi søger markedets dygtigste telesælgere til vores kontor i København til at indgå i vores salgsteam på 30 kolleger.

Dine arbejdsopgaver

Du bliver en af drivkrafterne for opbygningen af professionelle netværk for ledere og specialister i Danmark.

Via dit netværk, din forretningsindsigt og i samarbejde med dine teamkolleger identificerer du relevante profiler i dansk erhvervsliv, som du gennem tæt telefonisk dialog rådgiver til medlemskab i EGN Danmark.

Din vej til succes hos EGN Danmark, vores medlemmer og de virksomheder, de repræsenterer, er din evne til at identificere konkrete behov for faglig sparring og matche dette op mod relevante netværksgrupper af fagligt ligesindede ledere og specialister.

Dine leads kvalificerer du i samarbejde med et hold af dygtige researchere, og sparring henter du fra dine dygtige kollegaer.

Kvalifikationer og kompetencer

Har du en baggrund inden for handel, B2B-salg eller anden erfaring fra opsøgende salg, er det en fordel, men ikke et krav.

Da du løbende vil være i dialog med både nuværende og potentielle medlemmer af EGN, lægger vi desuden vægt på, at du:

  • Drives af kontakt med mennesker og af at nå dine mål
  • Er tillidsvækkende, handlekraftig og kan skabe tryghed omkring produktet og din rådgivning
  • Er i besiddelse af gode kommunikationsevner, der gør dig i stand til at tale lederens og specialistens sprog.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et udfordrende job i en spændende og dynamisk i virksomhed i vækst.

EGN Danmark er en arbejdsplads med højt til loftet og med levende værdier om hjælpsomhed, respekt og professionalisme.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, mandag til torsdag 8.00 - 16.00 og fredag 8.00 - 15.30.

Lønnen udgør en fast månedsløn samt en attraktiv bonusordning. 

Rekrutteringsprocessen varetages af Speedrecruiters. Det betyder, at du IKKE skal skrive en tidskrævende ansøgning, men blot besvare de spørgsmål vi i samarbejde med EGN Danmark har formuleret. Det tager 10-15 minutter, og du ved kort tid herefter om du har mulighed for at gå videre i processen.

Du finder spørgsmålene ved at klikke på ”GO”.

Om EGN Danmark

EGN Danmark tilbyder skræddersyede netværksgrupper for ledere og specialister. Baseret på professionelle relationer og erfaringsdeling i et fortroligt forum, stræber vi efter at skabe personlig, faglig og forretningsmæssig værdi for vores netværksmedlemmer.

EGN blev etableret i Svendborg i 1992 og er i dag et globalt netværk med 14.000 medlemmer i 15 lande, der tilsammen repræsenterer mere end 8.000 virksomheder og 70 faggrupper. Et professionelt netværk, hvor alle deler den fælles ambition om at gøre hinanden bedre – hver dag.

Læs mere på: www.egn.dk