Alm. Brand A/S
Erfaren senior IT projektleder
2100 København Ø Opslået 07-03-2017 09:41
Alm. Brand A/S

-2437 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Erfaren senior IT projektleder


·      Vil du være en vigtig del af en stor koncern i rivende udvikling, og hvor omstillingsprocesserne er mange?
·      Vil du være med i et stærkt projektledernetværk på tværs af IT og forretning?
·      Er du superskarp til interessenthåndtering, analytisk anlagt og har du gennemslagskraft samt ikke mindst forretningsforståelse?
·      Er du klar til store udfordringer og ikke mindst til at yde dit bidrag til at løfte vores kompetencer og kontinuerligt arbejde for at udvikle dine egne?

Så læs mere her

Med en investeringsramme på over 100 millioner kroner har Alm. Brand startet den største kundesatsning i nyere tid. En ambitiøs ny vækststrategi skal være med til at transformere Alm. Brand til en innovativ forretning med kunden i fokus, og digitalisering er en helt central driver i denne proces.

Strategi, platform og ressourcer er klar, og nu søger vi efter en række specifikke kompetencer til at supplere holdet på 150 dedikerede kolleger i Digitalisering, IT og Innovation, som står bag digitaliseringen.  

Så her er en unik mulighed for at være med på en række State-of-the-Art digitaliseringsprojekter i en attraktiv og ambitiøs organisation, som har et stærkt kundedrevet og kommercielt mindset.

Som senior projektleder er dine primære succeskriterier at bidrage til den forsatte udvikling af Alm. Brands digitale services, så de opleves brugervenlige og i tråd med vores ambitiøse koncern- og IT strategi.

Der arbejdes efter agile principper i organisationen, og du skal sikre den forsatte implementering og efterlevelse af de agile metoder i organisationen. 

Du brænder for at få det bedste frem i dit projektteam og gennem dem sikre, at projekterne gennemføres i henhold til business case, succeskriterier og godkendte planer. 

Du får
·      En udfordrende arbejdsdag med mangeartede opgaver af vekslende kompleksitet
·      Muligheden for at påvirke processerne, kundeoplevelserne og dermed også styrke Alm. Brands markedsposition
·      Stor grad af selvstændighed og ansvar
·      Stor opbakning for at sikre, at dine kompetencer udvikles løbende og blive en del af et miljø, hvor vi forventes kontinuerligt at udvikle os selv og hinanden
·      Attraktiv lønpakke med god pension, forsikring, frokostordning mm 

Dine primære opgaver
·      At fungere som erfaren senior projektleder på tværs af vores tre forretningsområder: Pension, Forsikring og Bank, hvor kompleksiteten og omfanget varierer fra projekt til projekt, men hvor målet altid er at sikre den aftalte leverance
·      At sikre god interessenthåndtering i tæt samarbejde med din styregruppe, herunder løbende prioritering, håndtering af kommunikation, økonomi samt rapportering iht. vores Governance
·      At sikre projekteksekvering med agile principper og støtte op om organisationens fortsatte udvikling og retning
·      At varetage ansvaret for løbende coaching og feedback til projektdeltagere, så vi kontinuerligt udvikler den enkelte samt projektteamet

Du har
·      Først og fremmest solid og dokumenterbar erfaring som senior projektleder i tilsvarende stilling inden for IT og digitalisering og meget gerne den finansielle sektor
·      Erfaring med agilitet og gerne SCRUM
·      Stærke samarbejds- og lederevner qua din empatiske tilgang til dine omgivelser samt evne til at lytte
·      Gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner og forståelse for, at god interessenthåndtering er essentiel for god projektledelse
·      En struktureret og analytisk tilgang til opgaverne, som bidrager til effektiv eksekvering

Du er
·      Udadvendt, udstråler ro og kan bevare overblikket, selv i tilspidsede situationer
·      Handlekraftig og forandringsparat med blik for kritiske vej,  og du evner at foretage løbende prioritering
·      I besiddelse af et kæmpe drive, også til at forandre og udfordre
·      Selvstændig i dit arbejde, engageret og ønsker at bidrage til den høje arbejdsglæde i Alm. Brand

Rekrutteringsprocessen varetages af Speedrecruiters. Det betyder, at du IKKE skal skrive en tidskrævende skriftlig ansøgning. Du skal blot besvare de uddybende spørgsmål, som du finder ved at klikke dig videre herfra. Det tager som regel kun 10 minutter at søge et job – og du ved kort tid derefter, om du har mulighed for at gå videre i processen. Så tryk på “GO”. Det er hurtigt og enkelt!

Alm. Brand A/S er en dansk, finansiel koncern bestående af et børsnoteret holdingselskab, hvorunder der er en række datterselskaber. Koncernen driver virksomhed inden for skadesforsikring, bankvirksomhed samt liv- og pensionsforsikring, ligesom der drives investeringsvirksomhed som led i den primære driftsaktivitet.

Arbejdsglæde smitter og Alm. Brand Koncernen ønsker stor arbejdsglæde. Stor arbejdsglæde kan omsættes til engagement, motivation og tilfredshed. Vi forventer, at du som medarbejder bidrager positivt til udviklingen af Alm. Brand.