Praktikant - Bæredygtighed
Rekrutterings perioden er forbi!

F&H Group A/S er Skandinaviens førende multi brandhouse inden for ’Kitchen Living Dining’ til de tre kundesegmenter: dagligvarehandel, faghandel og B2C. Sortimentet byder på mere end 13.000 forskellige varer fordelt på flere end 30 stærke brands, bl.a. Morsø, Gense, Villa Collection Denmark, BITZ, Rosti, Alfi, Södahl, Pillivuyt, Tareq Taylor, Hoptimist, Blomsterbergs, Peugeot, Jacob Jensen og Zone Denmark. Dagligdagen byder på et spændende og hektisk miljø, hvor trend, livsstil og design går hånd i hånd med sund fornuft og godt købmandskab. Koncernens hovedsæde er i Danmark, og derudover er der selskaber i Oslo, Stockholm, Berlin, Paris, New York samt i Guangzhou. I alt er der mere end 350 medarbejdere, der hver dag arbejder ud fra kerneværdierne innovation, ejerskab, kvalitet, ordentlighed og engagement.

 

Vi tilbyder

Et praktikophold med start august 2024 (tilpasset din praktikperiode) i en international virksomhed, hvor indlæringskurven er stejl. Du kommer til at arbejde såvel selvstændigt som i teams. Vi vil til enhver tid gøre vores bedste for, at du får mest muligt ud af din praktikperiode, og vi tilbyder vores sparring og indsigt, både i dit team men også på tværs i koncernen, såfremt dette måtte ønskes.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt – under hensyntagen til dit studie. Omgangstonen er uformel, og vi bestræber os på at have et godt kollegaskab i en travl hverdag, hvor der også er plads til socialt samvær og sjov. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder gode personaleforhold og en erkendtlighed.

Du får i praktikperioden de nødvendige arbejdsredskaber som eksempelvis en bærbar PC stillet til rådighed. Du får adgang til attraktive personalegoder så som e-learningsportal og kantineordning. Derudover har vi gode fysiske og psykiske rammer. 

 

Beskrivelse af praktikantopgave

EU har vedtaget CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), hvorefter store virksomheder i EU skal rapportere ensartet om bæredygtighed. CSRD indeholder i udgangspunktet mere en 1.000 påkrævede datapunkter, hvilke de omfattede virksomheder skal rapportere på. F&H skal rapportere efter CSRD første gang for regnskabsåret 2025. Vi skal påbegynde rapporteringen ved at klarlægge, hvilke punkter vi specifikt er pålagt at rapportere på. Dernæst skal vi lave en GAP-analyse af, hvilke data vi har og, hvilke data vi mangler.

Som praktikant i denne stilling vil du komme til at påbegynde denne opgave. Det betyder, at du først og fremmest kommer til at lave selvstændigt undersøgende arbejde af, hvilke datapunkter vi er pålagt at rapportere på. Dernæst bliver der en opgave i at undersøge, hvilke data vi allerede ligger inde med. Til sidst bliver der en opgave i at få fat i så meget af den manglende data som muligt. Den sidste opgave vil blive i samarbejde med resten af virksomheden, da data skal indhentes fra de relevante afdelinger.

 

Arbejdssted

Da opgaven er en blanding mellem selvstændigt undersøgende arbejde og samarbejde med forskellige afdelinger, vil der være mulighed for hjemmearbejde.

 

Søg praktikantstillingen 

Du søger praktikstillingen ved at udfylde vores online interview - klik nedenstående på "start". Når du har udfyldt det online interview, så er stillingen søgt. Du skal ikke uploade CV eller ansøgning. 

Til din information vil der løbende blive afholdt samtaler. Så snart vi har fundet den rette praktikant, bliver rekrutteringen afsluttet.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Product Compliance Manager Chinette Bonde Ebbesen, chbe@fh-as.dk

 

 

 

FH-Group digital stilling


Ansøgningsfrist
06-03-2024

Tiltrædelsesdato
august 2024

Arbejdstid
Praktikplads

Kategori
Digital stilling

Du kan også se lidt om vores produkter her på denne video.

 

 


Kontakt
Chinette Bonde Ebbesen
Product Compliance Manager
89281300
Gl. Skivevej 70, 8800 Viborg