Vi søger to praktikanter til eksportafdelingen

F&H Group A/S er Skandinaviens førende multi brandhouse inden for ’Kitchen Living Dining’ til de tre kundesegmenter: dagligvarehandel, faghandel og B2C. Sortimentet byder på mere end 13.000 forskellige varer fordelt på flere end 30 stærke brands, bl.a. Morsø, Gense, Villa Collection Denmark, BITZ, Rosti, Alfi, Södahl, Pillivuyt, Tareq Taylor, Hoptimist, Blomsterbergs, Peugeot, Jacob Jensen og Zone Denmark. Dagligdagen byder på et spændende og hektisk miljø, hvor trend, livsstil og design går hånd i hånd med sund fornuft og godt købmandskab. Koncernens hovedsæde er i Danmark, og derudover er der selskaber i Oslo, Stockholm, Berlin, Paris, New York samt i Guangzhou. I alt er der mere end 350 medarbejdere, der hver dag arbejder ud fra kerneværdierne innovation, ejerskab, kvalitet, ordentlighed og engagement.

 

Vi tilbyder

Et praktikophold med start august 2024 (tilpasset din praktikperiode) i en international virksomhed, hvor indlæringskurven er stejl. Du kommer til at arbejde såvel selvstændigt som i teams. Vi vil til enhver tid gøre vores bedste for, at du får mest muligt ud af din praktikperiode, og vi tilbyder vores sparring og indsigt, både i dit team men også på tværs i koncernen, såfremt dette måtte ønskes.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt – under hensyntagen til dit studie. Omgangstonen er uformel, og vi bestræber os på at have et godt kollegaskab i en travl hverdag, hvor der også er plads til socialt samvær og sjov. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder gode personaleforhold og en erkendtlighed.

Du får i praktikperioden de nødvendige arbejdsredskaber som eksempelvis en bærbar PC stillet til rådighed. Du får adgang til attraktive personalegoder så som e-learningsportal og kantineordning. Derudover har vi gode fysiske og psykiske rammer. 

 

Praktikant i eksportafdelingen, Viborg

Salgsorganisationen hos F&H Group består af flere afdelinger, både i Danmark og i vores selskaber i Norge og Sverige. Eksportafdelingen ligger som en separat afdeling i Viborg, der udelukkende arbejder med eksport uden for Skandinavien. Det betyder, at du som praktikant vil komme i berøring med mange forskellige nationaliteter, kulturer og sprog. I afdelingen er vi pt. 10 medarbejdere, som arbejder med at fremme salget på forholdsvis nye markeder og med nye salgskanaler. Dette sker også i samarbejde med salgskontoret i Berlin, Paris og New York samt med vores mange agenter. 

Et praktikophold i eksport vil give dig muligheden for at arbejde i en internatonal afdeling, hvor du indgår i afdelingens mange forskelligartede og udfordrende arbejdsopgaver. 

Praktikant til salgskontoret, New York

Drømmer du om en spændende praktikperiode i udlandet, med entrepreneurship og en dagligdag med fart på, hvor ingen dage er ens? Så kan vi tilbyde en praktikplads på vores salgskontor/showroom placeret på Madison 41 Ave. i hjertet af New York. 

Til etablering af vores fire design brands i USA; Rosti, Hoptimist, Gense samt Zone Denmark, søger vi en altomfavnende, positiv og udadvendt kandidat, der kan hjælpe med en bred vifte af opgaver indenfor Sales Marketing.

Dagligdagen foregår på engelsk, i tæt samarbejde med vores US team på kontoret, samt kontakt til vores amerikanske Salgsagenter og nyetablerede kunder.

Der vil være en egenbetaling til denne praktikstilling.

 

Søg praktikantstilling

Du søger praktikstilling hos os ved at udfylde vores online interview - klik nedenstående på "start".  

Til din information vil der løbende blive afholdt samtaler. Så snart vi har fundet den rette praktikant, bliver rekrutteringen afsluttet.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Sales Export Kim Dybdal, kdm@fh-as.dk.

 

 

Du har 30 min. til at besvare online interviewet.
Start

FH-Group digital stilling


Ansøgningsfrist
30-04-2024

Tiltrædelsesdato
august 2024

Arbejdstid
Praktikplads

Kategori
Digital stilling

Du kan også se lidt om vores produkter her på denne video.

 

 


Kontakt
Kim Dybdal
Head of Sales Export
8928 1300
Gl. Skivevej 70, 8800 Viborg


Du har 30 min. til at besvare online interviewet.
Start