Vi søger tre praktikanter til Designbrandet ZONE Denmark

F&H Group A/S er Skandinaviens førende multi brandhouse inden for ’Kitchen Living Dining’ til de tre kundesegmenter: dagligvarehandel, faghandel og B2C. Sortimentet byder på mere end 13.000 forskellige varer fordelt på flere end 30 stærke brands, bl.a. Morsø, Gense, Villa Collection Denmark, BITZ, Rosti, Alfi, Södahl, Pillivuyt, Tareq Taylor, Hoptimist, Blomsterbergs, Peugeot, Jacob Jensen og Zone Denmark. Dagligdagen byder på et spændende og hektisk miljø, hvor trend, livsstil og design går hånd i hånd med sund fornuft og godt købmandskab. Koncernens hovedsæde er i Danmark, og derudover er der selskaber i Oslo, Stockholm, Berlin, Paris, New York samt i Guangzhou. I alt er der mere end 350 medarbejdere, der hver dag arbejder ud fra kerneværdierne innovation, ejerskab, kvalitet, ordentlighed og engagement.

 

Zone Denmark

Zone Denmark er et prisvindende dansk design brand, hvis formål er at gøre livet en lille smule nemmere på den smukkeste måde. Produkterne, skabt i samarbejde med danske designere, ønsker at udfordre konventionerne og pirre nysgerrigheden. Materialerne er nøje udvalgt for at forbedre funktionalitet og holdbarhed, og emballagen er fremstillet af FSC-certificeret papir og sojafarver. Udlandet kan heller ikke skjule deres begejstring for brandet, hvilket har ledt til egne kontorer i USA, Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige. Kollektionen spænder fra køkken- og badtilbehør til småmøbler, lamper og boligartikler skabt med udgangspunkt i en adaptiv livsstil. Det gør vi æstetisk såvel som gennem funktionalitet og i et kvalitetsniveau, der får den naturlige reaktion af "ja, selvfølgelig" og "wow"! Hos Zone Denmark er vi stolte af vores plads inden for dansk design, der er kendt i hele verden for sit enkle og visuelt stærke formsprog.  Vores produkter er en hyldest til denne tradition, og vi følger stolt med i, hvordan vores designs indtager hjem verden over. www.zonedenmark.design

 

Vi tilbyder

Et praktikophold med start august 2024 (tilpasset din praktikperiode) i en international virksomhed, hvor indlæringskurven er stejl. Du kommer til at arbejde såvel selvstændigt som i teams. Vi vil til enhver tid gøre vores bedste for, at du får mest muligt ud af din praktikperiode, og vi tilbyder vores sparring og indsigt, både i dit team men også på tværs i koncernen, såfremt dette måtte ønskes.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt – under hensyntagen til dit studie. Omgangstonen er uformel, og vi bestræber os på at have et godt kollegaskab i en travl hverdag, hvor der også er plads til socialt samvær og sjov. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder gode personaleforhold og en erkendtlighed.

Du får i praktikperioden de nødvendige arbejdsredskaber som eksempelvis en bærbar PC stillet til rådighed. Du får adgang til attraktive personalegoder så som e-learningsportal og kantineordning. Derudover har vi gode fysiske og psykiske rammer. 

 

Praktikant i ZONE Denmark

Hos Zone Denmark er brandet i konstant udvikling, og i et unikt samarbejde med udvalgte danske designere frembringer vi design til vores univers af produkter til boligen. Vores team følger produktudvikling og produktion tæt, ligesom vi, på tværs af hele organisationen, sikrer Zone Denmarks DNA samt TOV i lyd, tekst og billeder. Vi går selv forrest i tilrettelæggelsen, så vores design brand site, webshops og SoMe-platforme altid står skarpt. 

Lige nu søger vi tre praktikanter til vores team, hvor der ligger tre spændende og helt konkrete opgaver og venter. 

 

Praktikopgave 1

I vores bestræbelser på hele tiden at søge det optimale i udviklingsprocessen af vores produktdesigns, har vi en spændende opgave, der skal belyses. Din primære opgave bliver at undersøge, evaluere og dokumentere de materialer, der anvendes i vores forskellige produkter for at sikre, at de hele tiden opfylder de nødvendige standarder for kvalitet, sikkerhed, bæredygtighed og lovgivningsmæssige krav. Opgaven vil blive løst i et tværfagligt samarbejde mellem vores brands strategiske indkøb, vores QC afd. og vores juridiske afd.

 

Praktikopgave 2

Inden for et nyt produktområde ønsker vi at få udarbejdet en konkurrentanalyse afgrænset til Europa samt, at få afdækket relevante distributionskanaler. Derudover glæder vi os til, at du byder ind med konkrete bud på kanalstrategier, så vi sammen sikrer en udvidelse af Zone Denmarks produktunivers og danner grundlag for endnu flere entusiastiske Brand ambassadører på vores globale A-markeder. Opgaven vil blive løst i tæt samarbejde med vores brand kreative indkøb og vores Eksport Salgsafd.

 

Praktikopgave 3

Vi har udviklet det sejeste media tool for kunder, pressen og medierne - vores Digitale Press Cloud. Med din skarpe sans for æstetik inden for visuelle udtryk og logisk sammenhængende brugerflade, opbygger du contents, der udstråler lækkerhed, og som virker salgsfremmende på den globale scene. Målet er, at Zone Denmark får spændende data at arbejde videre med, der danner grundlag for en udviklende dialog med de bedste journalister og medier. Opgaven vil blive løst i tæt samarbejde med vores Brand aktivist samt vores Marketingteam.

 

Dagligdagen som praktikant

Dagligdagen vil foregå i Viborg sammen med resten af det dedikerede Zone team, samt fra dit "Home Office", når du har brug for ro til fordybelse. Derudover deltager du i designudviklingsmøder og kreative marketingmøder i Aarhus, samt ugentlige kollektions- og marketingmøder med teamet på HQ i Viborg. Du vil selvfølgelig også blive inddraget i teamets mange forskelligartede opgaver og kontaktflader i vores unikke brandorganisation. Det er nemlig den måde vi, igennem tæt dialog på tværs af hele virksomheden, skaber fokuseret brand awareness, altid med udgangspunktet globalt udsyn. Med højt tempo og en analytisk tilgang sætter vi ideerne i gang sammen. 

 

Søg praktikantstillingen

Du søger praktikstillingen ved at udfylde vores online interview - klik nedenstående på "start". 

Til din information vil der løbende blive afholdt samtaler. Så snart vi har fundet den rette praktikant, bliver rekrutteringen afsluttet.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Design & Brand Manager Michael Bruun, mic@fh-as.dk. 

Du har 30 min. til at besvare online interviewet.
Start

FH-Group digital stilling


Ansøgningsfrist
30-04-2024

Tiltrædelsesdato
august 2024

Arbejdstid
Praktikplads

Kategori
Digital stilling

Du kan også se lidt om vores produkter her på denne video.

 

 


Kontakt
Michael Bruun
Design & Brand Manager
89281300
Gl. Skivevej 70, 8800 Viborg


Du har 30 min. til at besvare online interviewet.
Start