Door System A/S
Udekørende montør, Sjælland
4100 Ringsted Opslået 23-01-2023 09:42
Door System A/S

-411 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Udekørende montør, Sjælland

Udekørende montør til Door System

Door System A/S er i vækst og søger en montør til montage af ståldøre, stålporte, ramper, sluser m.m. på Sjælland.

Vores døre er unikke og det samme er vores kunder, derfor skal du kunne håndtere mange omstillinger i løbet af en arbejdsdag, være interesseret i at pleje gode kunderelationer, og aldrig gå på kompromis med kvaliteten af dit arbejde.

Du kommer til at indgå i et stærkt team med vores andre montører, hvor arbejdsopgaverne er meget varierende fra mindre enkeltmandsopgaver til længerevarende projekter, hvor flere montører arbejder sammen.

Dine opgaver vil primært være på hele Sjælland og øer, så vi forventer du er fleksibel i forhold til din arbejdstid, som dagligt starter hjemme fra din bopæl.

Faglige egenskaber

  • du er en person med bred faglig kunnen
  • måske er du landbrugsmekaniker
  • måske kommer du fra branchen
  • måske er du smed eller noget helt andet
  • det vigtigste er, at du kan lave fejlsøgninger, montere styringer, er villig til at sætte dig grundigt ind i vores produkter, og kan tænke ud af boksen når du står over for udfordringer ude i marken
  • kørekort B er nødvendigt, og har du også kørekort E er det kun et plus
  • registreringer og kvalitetskontrol vil foregå elektronisk, så flair for IT vil være en fordel

Om dig

  • du imødekommende og pålidelig
  • serviceminded, mødestabil og har en høj arbejdsmoral
  • du skal kunne lide at arbejde selvstændigt, være kvalitetsbevidst, have gode samarbejdsevner og trives med forskelligartede opgaver

Ansættelsesforhold
Vi har ingen præferencer for alder og køn, men da jobbet er fysisk krævende, er det vigtigt, at helbredet er i orden. Du er ansat under industriens overenskomst. Lønnen modsvarer dine kvalifikationer, og desuden tilbydes der attraktive ansættelsesforhold såsom feriefridage, mobiltelefon, iPad, firmabil, pensionsordning, sundhedsforsikring og bonusordning.

Vi tilbyder
En travl arbejdsplads med en uformel omgangstone med gode og dedikerede kollegaer. Virksomheden har en flad organisationsstruktur, med direkte dialog med ledelsen. 

Du tilbydes et selvstændigt ansvar, hvor tillid gives i stor målestok.

For yderligere oplysninger til stillingen kan du kontakte Brian Jakobsen på 42145210

Søg jobbet digitalt ved at klikke på start. Det tager kun få minutter.