Konstruktionsingeniør
Rekrutterings perioden er forbi!

Vil du sætte fingeraftryk på nogle af Danmark mest kendte og imponerende bygninger, som har stået i over 300 år?

Drømmer du om at få ansvar for sager, som er mere komplekse og udfordrende end sædvanligt?

Vil du være en del af et miljø med en tårnhøj faglighed og en flad struktur, hvor der er rum til at mene noget?

Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører udfører restaurerings- og renoveringsopgaver for kunder, der ejer ejendomme, som har stået i mere end 300 år. Det betyder, at der er stor alsidighed i jobbet.

Du vil blive udfordret til det yderste af de gamle bygningers særheder og din nærmeste kollega lige så ofte er en arkitekt eller en håndværker med stor ekspertise i bygningsarven.
 

  • Du har lyst til at udføre statiske beregninger og dokumentation inden for både geoteknik, beton, stål, træ og murværk.
  • Du motiveres af sager, som har en længere tidshorisont, da arbejdet med de historiske bygninger er komplekst og udfordrende.
  • Du har lyst til en høj grad af projektledelse. I takt med dine færdigheder udvikles, er du med på en sag hele vejen.

Sæt dit fingeraftryk på 300 år gamle bygninger som skal stå mange hundrede år endnu
Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører har siden 1960 gjort restaurering og renovering af historiske og bevaringsværdige bygninger til vores speciale.

Nogle af de mere kendte sager er genopbygningen og restaureringen af Christiansborg Slotskirke, restaurering af Marmorkirkens kuppel, Christiansborg Slot, Amalienborg, Kronborg og Frederiksborg Slot. Bygninger, vi har arbejdet på i årtier.

Kreativt miljø i Kødbyen
Tegnestuen ligger i et kreativt miljø i Kødbyen på Vesterbro i København, hvor der er åbne fælleskontorer, og vores nærmeste nabo er arkitekter.

Vi går ikke op i, hvem der er chef og medarbejder i det daglige arbejde. Vi har en flad struktur og en høj grad af medbestemmelse. Vi er stolte af og bliver efterspurgt for høj faglighed og at krydse faggrænser.

Vi bringer historien ind i fremtiden
Vi er stolte af virksomhedens DNA, der siden 60’ene har medvirket til, at vi er hentet ind til nogle af de mest spændende sager i Danmark – hvoraf en af de nyere sager er rekonstruktionen af Vikingekongehallen i Sagnlandet Lejre.

Vi er generelt optaget af holdningsdannelsen og diskursen omkring historiske bygninger og har bl.a. bidraget til en række bøger og publikationer.

Plads til fritid og familieliv
Vi har de seneste 10 år været igennem et generationsskifte i partnerkredsen. Vores gennemsnitsalder er i dag 44 år. De to partnere har selv mindre børn, og derfor falder det os naturligt, at der skal være plads til fritid og familieliv.

Processen

Vil du høre mere, så kontakt Jeppe Steen Andersen på tlf. 2993 2368 for mere information om stillingen.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette profil. Søg jobbet digitalt ved at trykke på START. Det tager kun ca. 15 minutter at ansøge, og du får hurtigt besked på, om du er en egnet kandidat. 

 

E. Troelsgård Rådg. Ing.


Ansøgningsfrist
02-12-2022

Tiltrædelsesdato
Tiltrædelse snarest

Arbejdstid
Fuldtid

Kategori
Fuldtidsstilling med stort potentiale

Du kan se mere om os her:

https://www.et-ing.dk

Vi glæder os til at fortælle dig, hvad vi kan gøre for dig og hvordan vi sammen gør hinanden bedre.


Kontakt
Jeppe Steen Andersen
Leder
32888684
Flæsketorvet 75, 1711 København V