Design Collection ApS
Supply Chain Manager til Ro Collection
5642 Millinge Opslået 03-02-2022 10:19
Design Collection ApS

-787 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Supply Chain Manager til Ro Collection

  • Er du interesseret i et centralt job i et mindre team af fagligt stærke og kompetente medarbejdere, hvor energien er god og ånden entreprenant?
  • Er du på udkig efter spændende opgaver og projekter på både strategisk og operationelt niveau?
  • Har du lyst til spændende rejser til vores europæiske produktionspartnere? 

Så brug fem minutter på at læse videre her:

Ro Collection er i kraftig udvikling, og vi har derfor brug for flere ressourcer til at styrke vores sourcing- og indkøbsfunktion, for at kunne understøtte væksten i forretningen.

Stillingen:

  • Ansvarlig for at forhandle klare aftaler og vilkår med vores produktionspartnere.
  • En central position i organisationen og tæt samarbejde med vores produktudviklingsteam. 
  • Ansvarlig for at disponere indkøb af varer og emballage i overensstemmelse med de forecasts, der udarbejdes i løbende dialog med vores salgsteam. 
  • Ansvarlig for hele indkøbsprocessen herunder bestilling af vareprøver, kvalitetskontrol, reklamationshåndtering, opdatering af produktdata, fragt samt indhentning og opdatering af diverse certifikater.
  • Etablering af samarbejde med nye relevante producenter, der kan honorere vores høje krav til kvalitet, stabilitet og bæredygtig produktion. 
  • Opgaver og projekter på både strategisk og operationelt niveau.

Der skal påregnes en del rejseaktivitet i forbindelse med jobbet. 

Dig:

  • Du har relevant erfaring fra en lignende stilling - gerne i en tilsvarende virksomhed.
  • Du står ikke tilbage for nye udfordringer og ser muligheder fremfor begrænsninger. 
  • Du er selvkørende, initiativrig og er ikke bange for at smøge ærmerne op. 
  • Du arbejder målrettet og struktureret og er god til at opbygge stærke relationer både internt og eksternt.  
  • Du forstår kvaliteten i vores produkter og interesserer dig for dansk design. 
  • Du har både et kommercielt mindset, teknisk indsigt og god materiale forståelse.
  • Du behersker engelsk på højt niveau i både skrift og tale og har godt kendskab til almindelige IT-programmer. 
  • Som menneske er du passioneret ligesom det øvrige team, og du har humor og god energi. 

Vores team indenfor produktudvikling og branding har kontor i det idylliske Faldsled på Sydfyn og vores salgskontor har base i skønne Silkeborg. I denne stilling vil der være samarbejde med begge teams og fysiske mødedage begge steder. Det vil været muligt enten at arbejde ud fra Silkeborg eller Faldsled.

Løn og vilkår vil modsvare dine kvalifikationer.

Noget for dig?

Kan du se dig selv i ovenstående, så brug ca.15 min. på at besvare de spørgsmål som er formuleret i et virtuelt interview. Bare tryk på ’GO’!

God fornøjelse!

Ro Collection ejes og drives af Design Collection Denmark (DCD). Ro Collection er et nyere dansk interiør- og designbrand stiftet af personer med stor erfaring inden for branchen. Vi designer unikke interiørprodukter på tværs af materialer og produktkategorier med passioneret fokus på design, kvalitet, bæredygtighed og håndværk. Vores produkter sælges via udvalgte forhandlere i hele verden. Se nærmere på www.rocollection.dk hvor vores aktuelle digitale katalog også findes.