Økonomiassistent/Controller
Rekrutterings perioden er forbi!

Billund Aquaculture er inde i en rivende udvikling og ude på en spændende vækstrejse.

Vi søger endnu en kvalificeret Økonomiassistent / Finance Controller som vil med på rejsen.

Hos Billund Aquaculture A/S er vi inde i en rivende udvikling med markant vækst i antal projekter, projektstørrelser, antal ansatte og nye geografiske landvindinger. Vi tilbyder en nyoprettet og selvstændig stilling i en velkonsolideret international virksomhed, hvor du vil indgå i et team af dygtige kompetente kolleger, og være med til at løse opgaver i tæt samarbejde med øvrige afdelinger og datterselskaber. Du vil få en bred intern kontaktflade med store muligheder for indflydelse på eget job og gode udviklingsmuligheder.

Hovedkontoret ligger i Billund, i en ny og moderne domicilejendom, hvorfra økonomiafdelingen supporterer koncernens datterselskaber. Vi har en fri og uformel omgangstone i et spændende internationalt miljø, hvor koncernsproget er engelsk.

Arbejdsopgaver

Med reference til CFO’en omfatter opgaverne alle almindelige forekomne bogholderi- og regnskabsopgaver herunder:

Arbejdet omfatter alle almindeligt forekomne bogholderi- og regnskabsopgaver herunder:

  • Finansbogholderi, debitor- og kreditorstyring
  • Opgørelse og afstemning af moms- og afgifter
  • Varetagelse af alle økonomiopgaver for et eller flere datterselskaber
  • Deltage i udarbejdelse af projektopfølgning og opgørelse af igangværende arbejder
  • Deltage i udarbejdelse af periode-, årsregnskab samt budgetter
  • Deltage i kvalitetssikring og ensretning af data
  • Deltage i optimering og effektivisering af forretningsgange
  • Deltage i substitut ordning i samarbejde med kolleger i afdelingen
  • Ad hoc analyser og all-round opgaver

Om dig

Du har en teoretisk baggrund som HD-R, merkonom eller lignende og praktisk erfaring fra en tilsvarende stilling med varetagelse af lignende opgaver. Er du en stærk Økonomiassistent/Cotroller gerne med erfaring fra en international koncern? Trives du i en projektorienteret organisation og formår du at have overblikket og samtidig have sans for detaljen?

Det er grundlæggende du har en selvstændig og struktureret tilgang til opgaveløsninger. Du er servicemindet og har flair for tal. Du kommunikerer flydende på engelsk, har god kulturel forståelse og gerne international erfaring.

Ansøgning

Vil du vide mere, så kontakt CFO Claus Toftegaard på telefon +45 75 33 87 20.

Du behøver kun at besvare spørgeskemaet og efterfølgende uploade dit CV og evt. ansøgning, og du er godt på vej til at få en spændende ny karriere! Det er hurtigt og nemt: Tryk bare på “Start” !

Vi holder løbende samtaler så send din ansøgning i dag.


Billund Aquaculture A/S er en projektorienteret virksomhed, som dimensionerer, designer og sammensætter alle komponenter, der indgår i et landbaseret industrielt fiskeopdrætsanlæg, inden det installeres on-site. Virksomheden blev stiftet i 1986 og har mere end 35 års erfaring i design, installation, service og drift af landbaserede fiskeopdrætsanlæg baseret på intensiv recirkuleringsteknologi. Vi er verdensførende inden for området med hovedkontor i Billund og datterselskaber i henholdsvis Australien, Chile, Norge og USA. På verdensplan er vi 320 medarbejdere, og fortsætter vores rivende udvikling. Hjemmeside: https://www.billundaquaculture.com/

Billund Aquaculture


Ansøgningsfrist
06-09-2021

Tiltrædelsesdato
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale

Arbejdstid
Fuldtid

Kategori
Funktionær


Kontakt
Claus Toftegaard
CFO
+45 75 33 87 20
Montanavej 2, 7190 Billund