Right People Group ApS
Consultant Delivery Manager
1401 København K Opslået 30-06-2021 11:34
Right People Group ApS

-971 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Consultant Delivery Manager

Hvem er vi?

Right People Group er et europæisk konsulenthus med kontorer i Danmark, Tyskland og Finland, og til det enkelte kundebehov udvælger vi konsulenter blandt freelance-konsulenter eller fra traditionelle konsulenthuse.

Vi her netop lanceret en ny platform ved navn “Onsiter VMS”, som gør det let for kunder effektivt at bruge den eksterne arbejdsstyrke og har potentiale til at ændre hele konsulentmarkedet. Vi er vokset 400% de seneste 5 år, og forventer yderligere kraftig vækst i de kommende år. 
 

Om rollen

Vi modtager et stort antal forespørgsler fra nye og eksisterende kunder, og dette forventes fortsat at stige fremover bl.a. pga. den nye platform. Vi opretter derfor en specialiseret leverance-enhed, hvis primære ansvarsområde er hurtigt at levere perfekt matchede konsulenter til vores kunders behov. 

Som Consultant Delivery Manager er din rolle at finde den rette konsulent til hver enkelt kundes behov, og du vil være ansvarlig for en gruppe af kunder, som du får tildelt, og løbende vil være i direkte kontakt med.

Vi har en klar process for hvordan vi finder og kvalitetssikrer konsulenter mod den enkelte opgave, og du vil få meget grundig oplæring i dette. Der kræves meget talent i rollen, og for hver enkelt forespørgsel skal du forstå hvad kunden reelt har behov for og lynhurtigt eksekvere vores proces, præsentere den perfekt matchende konsulent og lukke kontrakten.

Rollen indbefatter kontakt til mange forskellige og interessante personer i IT-verdenen og du skal være nysgerrig ift. teknologi, mennesker og forretning.

Du kan arbejde fra vores kontor på Christianshavn, men vi er også åbne for at købe en kontorplads hvor du er og arbejde sammen remote. Ligeledes kan du vælge om jobbet passer bedst for dig på fuldtid eller deltid.

Du vil skulle kontakte nye kunder, der har kontaktet os for første gang med en forespørgsel, men der vil ikke være noget kold kanvas i rollen.
 

Konkrete arbejdsopgaver

Dine konkrete arbejdsopgaver vil være:

  • Ringe til kunder der har kontaktes os med et behov for at afklare deres præcise behov og lave en beskrivelse af opgaven
  • Distribuere opgavebeskrivelsen på vores website, vores mailliste, onsiter.com og adskille andre kanaler
  • Afholde video eller telefoninterviews med de bedst matchende konsulenter for at afklare deres præcise match mod opgaven
  • Udvælge 2 - 3 konsulenter og præsentere dem for kunden via email eller i Onsiter VMS
  • Koordinere interviews hos kunden, opfølgning og lukning af kontrakt
  • Løbende følge op på eksisterende kunder efter en defineret process
  • Bruge vores CMS til at styre alle dine aktiviteter
  • Være superbruger og give support på Onsiter VMS. Derudover afholde demoer samt oplære kunder i brugen af platformen
     

Dine kvalifikationer:

Du har ideelt følgende kvalifikationer og egenskaber:

  • Stærk i skriftlig kommunikation både på dansk og engelsk.
  • Bred forståelse for IT og herunder discipliner som softwareudvikling, IT-infrastruktur / cloud, BI og projektledelse
  • Proces- og detaljeorienteret, men samtidigt i stand til at eksekvere hurtigt
  • Serviceminded og naturligt talent for at skabe stærke relationer med både kunder og konsulenter og kommunikere per telefon
  • Konkurrenceorienteret og kan lide at at lære nyt og løbende forbedre dig

Vi opfatter hver enkelt forespørgsel som en lille konkurrence, og du skal kunne lide at skulle agere superhurtigt og samtidigt levere virkelig høj kvalitet. Hvis du finder stor arbejdsglæde i at bygge stærke relationer til kunder og konsulenter, fordi du leverer en fremragende service, så kunne dette være den perfekte rolle for dig.
 

Vi tilbyder

Du vil blive en del af en ambitiøs virksomhed med en venlig og entreprenant kultur, og i rollen ligger der konstant mulighed for læring bl.a. via dialoger med kunder og konsulenter.

Rollen er afgørende for vores fremtidige succes, og du vil få kontinuerlig træning og coaching for at forbedre dine kvalifikationer og gøre dig til en top-performer inden for dette felt. Du har desuden mulighed for rejser til Berlin eller vores øvrige kontorer for sociale og faglige events.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke baseret på dine kvalifikationer.
 

Interesseret?

Du søger stillingen ved at udfylde en virtuel spørgeramme. Du skal derfor ikke udarbejde en traditionel ansøgning, men du må meget gerne vedhæfte dit CV.  Det tager cirka 10 minutter. Du kommer i gang ved at klikke på ANSØG.

Er du interesseret i yderligere oplysninger omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Philip Scott Lind på psl@rightpeoplegroup.com. 

Læs mere om os på https://rightpeoplegroup.com/da