IT-systemkonsulent indenfor Cloud og Infrastruktur til visionært konsulenthus
Rekrutterings perioden er forbi!


Er du typen, der har brug for løbende at udvikle dine it-kompetencer og være i front indenfor dit felt?

Kan du ikke lade være med at udvikle og udfordre kvaliteten og effektiviteten på de it-projekter du har ansvar for?

Søger du et job, hvor du har mulighed for at tage ansvar for at drive it-projekter ude hos kunderne?

Så er det dig Cadesign base leder efter.

Cadesign base er specialister indenfor cloud-teknologier og it-infrastruktur, drift og support med udgangspunkt i det nyeste. Forretningsområderne dækker hele værdikæden fra rådgivning, design og implementering til drift og support af IT-løsninger samt hosting via cloud og eget hosting-center.

Vi søger dig der er skarp i cloud-teknologier og samtidig er velbevandret indenfor it-infrastruktur. Du ønsker at være en del af en it-systemkonsulentvirksomhed i vækst. Du får stor indflydelse på din hverdag, drevet af et stærkt teamsamarbejde, hvor kunden er i centrum.

Faglig profil

Du vil møde spændende og alsidige it-udfordringer hos Cadesign base og du vil udvikle dine it-kompetencer. Du evner at tage stilling til mange forskellige problemstillinger, som skal løses med fokus på kvalitet, professionalisme og tid. Du er teamorienteret, imødekommende og serviceminded.

Du har mange års erfaring med i bagagen indenfor it-infrastruktur, og Microsoft cloud-løsninger er din hjemmebane. Du kommer til at varetage en central rolle i videreudviklingen af cloud miljøet.

Du har arbejdet professionelt indenfor følgende områder:

  • MS Intune/Autopilot
  • Microsoft MS Azure
  • MS Windows Server 2008 R2 / 2012 R2 / 2019
  • Microsoft 365 etablering, migrering og drift
  • MS Server Virtualisering på Hyper-V og VMware
  • PowerShell

Primære arbejdsopgaver

Med reference til lederen af konsulentafdelingen, vil du få et stort ansvar i forhold til dine opgaver, og du vil som konsulent nå hele vejen rundt om kunden.

Du vil:

  • Være ansvarlig for implementering af cloud løsninger, it-infrastruktur løsninger og efterfølgende supportere brugerne hos dine kunder
  • Arbejde tæt sammen med salgsafdelingen, hvor du vil være en del af pre-salgs funktionen
  • Deltage i kundemøder og designe nye tekniske løsninger baseret på kundens situation og systemer
  • Formidle og diskutere komplekse, tekniske emner med både kunder og kolleger
  • Analysere og supportere kunderne på et proaktivt niveau, der skaber en tæt relation, og som gør kunden tryg ved dig som konsulent
  • Via din gode struktur, planlægning og proaktive tilgang til kunden, skabe langvarige relationer
  • Dokumentere dit arbejde, så dine kolleger på andre lokationer kan følge dine projekter og har mulighed for at supportere i travle perioder
  • Blive ansvarlig for udvalgte nøglekunder i størrelsesordenen 50 til +200 brugere
  • Deltage i at designe-/drifte hosting miljø hos Cadesign base

Du tilbydes mere end bare et job

Cadesign base har en meget flad organisationsstruktur og du er helt tæt på, hvor beslutningerne træffes

Der er en smittende arbejdsglæde på kontoret og højt til loftet, hvor man kan mærke, at alle brænder for det de arbejder med.

Der er afsat en uddannelsespulje, så du har adgang til at styrke dine kompetencer og dygtiggøre dig løbende.

Der tilbydes en attraktiv lønpakke baseret på fast løn, pension, internetforbindelse, mulighed for helbredsforsikring for dig og din familie, mulighed for frokostordning, parkering i nærheden.

Din mødeadresse er hovedkontoret i Aarhus Latinerkvarteret. Vi har kunder over hele landet og det må derfor påregnes, at der vil være transport til disse.

 

Ansøgning

For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at skrive til Cristina Jürgensen, e-mail job@cadesignbase.dk note i emnefelt ”Senior it-systemkonsulent Aarhus".

Fremsend venligst ansøgning og CV via vores online ansøgningsformular i højre side.

Ansøgningerne behandles løbende og tiltrædelse ønskes snarest muligt.

 

Om Cadesign base

Vi har hovedkontor i Aarhus med afdeling i København, og har siden 1994 været en del af Cadesign familien, et større fællesskab der tæller Cadesign form som er Nordeuropas stærkeste indenfor 3D visualisering – Mind som er vores Performance fokuseret rekrutteringsvirksomhed og Cadesign base. Cadesign familien tæller i dag mere end 100 dedikeret ansatte.

Ud over en unik fælles historie, løser vi opgaver på tværs af selskaberne. En lang række af vores kunder har været, og er til stadighed, trofaste kunder i alle tre firmaer.

Vores tværgående kompetence- og vidensdeling styrker selskaberne individuelt og Cadesign-gruppen som et samlet hele. Vi er certificeret Microsoft-partner og samarbejder med markedsledende hardware- og softwareproducenter. Alle it-konsulenter uddannes løbende og har mangeårig erfaring med Microsoft- og Autodesk installationer. Det er unikt, og derfor kan vi bryste os af, at vi dagligt drifter og supporterer mere end 100 små og mellemstore virksomheder og over 1000 arkitekter i Danmark.

Cadesign base er de eneste i Danmark, der er specialiseret i skræddersyede IT-løsninger og CAD på både konsulent- og salgssiden. Det skaber respekt hos kunderne, hvilket er med til at skabe langvarige kundeforhold.

Cadesign base


Ansøgningsfrist
31-08-2021

Tiltrædelsesdato
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale

Arbejdstid
Fuldtid

Rosensgade 26, 8000 Aarhus C