Ammeraal Beltech Modular A/S
Salget går forrygende - er du plastmager eller opstiller?
7100 Vejle Opslået 26-04-2021 17:46
Ammeraal Beltech Modular A/S

-1063 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Salget går forrygende - er du plastmager eller opstiller?

Salget går forrygende - er du plastmager eller opstiller?

Vigtigst af alt, så brænder du for plastfaget og har et ønske om at styrke din faglige dygtighed.

 

Lidt om os

 

Vores virksomhed har hjemme i Vejle og har et meget bredt produktionsapparat med både ældre og helt nye støbemaskiner, i alt 78 stk. Vores vigtigste ressource er dog vores dygtige og dedikerede medarbejdere.

 

Vi stræber mod det perfekte og optimerer løbende processer og produktion med nye maskiner, værktøjer og robotter. 

 

Vi oplever stor vækst og har derfor ud over hovedproduktionen i Vejle, også støbemaskiner i Spanien, USA og samt Kina. Derfor har vi også behov for dig - og lige nu har du mulighed for at blive vores nye kollega.

 

Som arbejdsplads er vi kendetegnet ved at være uformelle og have stor grad af frihed under ansvar. Vi vægter både trivsel, samarbejde og uddannelse meget højt.

 

Vi kan tilbyde flekstid, kantineordning, massageordning, en aktiv personaleforening og andre tilbud, der også gør os til en god arbejdsplads.

 

Lidt om jobbet

 

Vi tilbyder en unik mulighed for både faglig sparring og faglig udvikling inden for sprøjtestøbning og et oplæringsprogram, der er tilpasset dine behov.

 

Du kommer til at indgå i et produktionsteam, hvor du sammen med dine kolleger og din Teamleder planlægger den daglige drift, så vi holder det vi lover.

 

Vi arbejder ud fra leanprincipper i følgende prioriterede rækkefølge:  sikkerhed, kvalitet, levering, omkostninger og produktivitet. Det betyder i praksis, at din og andres sikkerhed samt kvalitet, altid kommer før levering. Vi vil gerne have, at alle vores medarbejdere kommer glade og sikkert hjem fra arbejde hver dag og vi siger stop, hvis vi ikke kan stå inde for kvaliteten af det vi laver.

 

Leanprincipperne betyder også, at vi gerne vil have, at du er nysgerrig på processerne og kommer med alle dine ideer og forslag til forbedringer af hverdagen.  Vi vil elske at se dig gennemføre selv mindre forbedringer - til glæde for både dig selv, dine kolleger, virksomheden og vores kunder.

 

Dygtige kandidater med 1. prioritet for nathold (mandag til torsdag) vil blive foretrukket, men vi vil også meget gerne høre fra dig hvis du er interesseret i øvrige skift.

 

Dig

Du er formentlig uddannet plastmager eller opstiller, helst inden for sprøjtestøbning. Alternativt har du flere års støbeerfaring fra anden plast virksomhed.

 

Du vægter sikkerhed, kvalitet og samarbejde - og du forstår vigtigheden af levering til tiden

 

Send ansøgning via linket snarest muligt, da vi indkalder løbende til samtale. 

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte produktionsleder i støberiet, Anders Østergaard, på 2896 3304.

 

 

Ammeraal Beltech Modular A/S er beliggende i Vejle og beskæftiger her knap 200 medarbejdere. Vi er verdens førende leverandører af transportbånd til en bred vifte af brancher, lige fra biler og fødevarer til emballage. Vi er en del af Ammega-koncernen, der samlet beskæftiger ca. 5000 medarbejdere worldwide.