Thisted Forsikring søger en kommunikationskonsulent
Thyparken 16
7700 Thisted
Thisted Forsikring


Rekrutterings perioden er forbi!

Thisted Forsikring søger en kommunikationskonsulent

Kommunikationskonsulent

Elsker du at skabe god kommunikation til rigtige mennesker? Skriver du venligt, levende OG korrekt – også når emnet eller situationen er kompleks? Kan du lave indhold der engagerer, og styre annoncering på sociale medier? Kan du holde snor i et tungt kommunikationsprojekt med mange interessenter? Elsker du både Anders Analog og Dorte Digital – og synes du det er vigtigt at kende forskel på dem?

Thisted Forsikring er et moderne forsikringsselskab med lokale rødder tilbage til 1853. I dag beskæftiger vi godt 100 medarbejdere og leverer forsikringer til kunder i Nord-, Midt- og Vestjylland – det vi selv kalder for Danmarks Rygrad. Vi forsikrer også veterankøretøjer gennem vores søster-brand Veteranforsikring Danmark. Selskabet er i god vækst, og vi er stolte af vores profil som et lokalt forankret forsikringsselskab der giver kunderne en imødekommende, personlig betjening hvor ordentlighed er nøgleordet.

Nu søger vi en erfaren kommunikationskonsulent til HR- og Kommunikationsafdelingen.

Vi leder efter dig der har styr på hele den kommunikative værktøjskasse. Du skriver med raketfart og elsker det, har tårnhøj faglighed og gennemslagskraft og navigerer ubesværet i både den klassiske trykte kommunikation og det digitale univers på tværs af platforme. Du har forretningsforståelse og kan arbejde strategisk og selvstændigt med at skabe klar kommunikation der giver værdi for kunderne. Hos os er du rådgiver og projektleder den ene dag og skribent og producent den næste, og du skaber resultater og finder arbejdsglæde i begge dele.

Du bliver en del af HR- og Kommunikationsafdelingen der tæller i alt seks medarbejdere, og får en stor kontaktflade på tværs af organisationen, herunder selskabets direktion. Vi har høj trivsel og en god omgangstone. Det kan gå stærkt i perioder, men vi passer på hinanden og har altid tid til at grine sammen.

 

Ansvarsområder

Du får ansvaret for indholdsdelen af vores hjemmesider, for en stor del af vores kommunikationsprodukter og for vores sociale medier, herunder også annoncering og kampagner. Du bliver ambassadør for den gode kundekommunikation og skal både være med til at udvikle strategier og føre dem ud i livet. Du fortæller de gode historier og ”oversætter” dine kollegers specialistviden til tekster der kommer vores kunder i møde. Du kommer til at arbejde i alle genrer fra hjemmesideindhold over faktaark til sms’er, SoMe-opslag, pressemeddelelser, rådgivende artikler og kundebreve. Du vil få et tæt samarbejde med dine kolleger i afdelingen da der ofte vil være afgørende snitflader imellem dine og deres opgaver.

 

Vi forventer:

Du har en videregående uddannelse med fokus på strategisk kommunikation, gerne med kommercielt fokus.

Det vil være en klar fordel hvis du har 3-5 års erfaring fra et lignende job.

Du har et indgående kendskab til kommerciel anvendelse af sociale medier både i forhold til indholdsproduktion, målrettet markedsføring og annoncering på sociale medier, og dermed også et godt kendskab til Facebook Business Manager.

Du har erfaring med udvikling og drift af hjemmesider, gerne Wordpress.

Du har kendskab til og gerne hands-on erfaring med de forudsætninger og muligheder der er for at kommunikere effektivt på digitale medier, herunder Search Engine Marketing og marketingautomatisering. Måske har du ovenikøbet arbejdet i ActiveCampaign.

Du er en hurtig og talentfuld skribent der mestrer hele registret, fra genre til sætning, fra modtagerorienteret og situationsbestemt tekst til sidste komma.

Du har styr på dine tal. Du kender din Google Analytics og er begejstret for de muligheder som digital kommunikation giver os for at monitorere indsatsen og dermed optimere og skabe endnu bedre resultater.

Du arbejder selvstændigt og struktureret og tager ansvar for at drive dine opgaver i mål.

Du er positiv og samarbejdsorienteret og kan både tage styring og indgå som kommunikationsfaglig sparringspartner for dine kolleger i hele organisationen.

 

Vi tilbyder dig

Fleksible arbejdstider og mulighed for relevant kompetenceudvikling.

En nøglerolle i en sund vækstvirksomhed hvor du kan sætte dit eget aftryk på den fælles indsats.

Godt arbejdsmiljø og en god kultur med fokus på samarbejde og læring.

Et grundigt onboardingforløb hvor du får et indgående kendskab til virksomheden, vores forretningsgrundlag og lærer dine kolleger godt at kende.

Attraktiv lønpakke inklusive pension, it-pakke og sundhedsforsikring.

 

Yderligere information

Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelsesstedet er selskabets hovedsæde i Thisted hvor vi forventer at du har din daglige gang.

Vi modtager ansøgninger gennem Speedrecruiters. Det betyder at du søger stillingen ved at svare på en række spørgsmål i stedet for at skrive en ansøgning. Du vil også blive bedt om at uploade dit CV. Hvis vi er interesserede i din profil på baggrund af de oplysninger du har givet os, kan du blive bedt om at løse en mindre opgave så vi får et praktisk indblik i dine kompetencer. Du kommer i gang ved at klikke på "start"

Ansøgningsfrist fredag den 12. marts 2021. Vi regner med at afholde samtaler torsdag den 18. marts. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og kommunikationschef Katrine Dahl Clement på 22 81 66 69 eller kad@thistedforsikring.dk.

Læs mere om os på www.thistedforsikring.dk