Revit ekspert
Rekrutterings perioden er forbi!

Billund Aquaculture A/S er specialister i design og produktion af alle komponenter, der indgår i en landbaseret fiske farm. Vi er verdensførende inden for området og er på verdensplan 300 medarbejdere. Vi er i en rivende udvikling og har derfor brug for en dygtig Tegner som kan styrke Revit teamet.

På Tegnestuen i Billund er vi lige nu ca. 20 medarbejdere der tegner i Revit eller Inventor. Da vi både designer, konstruerer og producerer vores produkt, har tegnerne en stor kontaktflade til resten af organisationen igennem hele processen fra idé til færdigt anlæg. Der er et tæt samarbejde imellem vores selskaber, og vi har daglig kontakt med kollegaer fra hele verden.

OPGAVERNE

Din primære opgave er at tegne anlæg i Revit, hovedsaligt rør- og betonkonstruktioner. Det er Modulering i 3D, hvor vi skaber projekter af højeste kvalitet.

Du udarbejder tegningsmateriale i samråd med projektledelsen, og kommer med din vurdering af foreslåede tekniske løsninger. Det betyder, at du får brug for din solide tekniske viden i Revit og dine analytiske evner til at skabe endnu bedre løsninger.

DIN PROFIL:

Du er specialist/superbruger i Revit og har en teknisk videregående uddannelse, meget gerne med en håndværksmæssig baggrund.

Du har analytiske evner, og formår at sætte dig ind i komplekse problemstillinger. Du er selvstændig i din opgaveløsning og forstår at skaffe dig et overblik. Du ønsker at løse udfordringer i samråd med projektledelsen.

Du bliver en del af vores internationale miljø, derfor er det meget vigtigt for os at du kan tale-skrive og forstå engelsk.

Du har flair for at løse tegneopgaver fra overordnede layouttegninger til komplekse detail- og arbejdstegninger. Vi forventer du har et solidt kendskab til Microsoft Office pakken.

ANSØGNING:

Er du nyuddannet og brænder for Revit, er du også velkommen til at søge stillingen.

Du behøver ikke at skrive nogen indledende ansøgning. Du behøver kun at afsætte 15 minutter af din tid og besvare spørgeskemaet og efterfølgende uploade dit CV, og du er godt på vej til at få en spændende ny karriere! Det er hurtigt og nemt: Tryk bare på “Start” !

Ansøgningerne bliver behandlet fortroligt, og vi indkalder løbende til samtaler.

Billund Aquaculture A/S er en projektorienteret virksomhed, som dimensionerer, designer og sammensætter alle komponenter, der indgår i et landbaseret industrielt fiskeopdrætsanlæg, inden det installeres on-site. Virksomheden blev stiftet i 1986 og har mere end 30 års erfaring i design, installation, service og drift af landbaserede fiskeopdrætsanlæg baseret på intensiv recirkuleringsteknologi. Vi er verdensførende inden for området med hovedkontor i Billund og datterselskaber i henholdsvis Australien, Chile, Norge og USA. På verdensplan er vi 300 medarbejdere, og fortsætter vores rivende udvikling. Hjemmeside: https://www.billundaquaculture.com/

Billund Aquaculture


Ansøgningsfrist
01-03-2021

Tiltrædelsesdato
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale

Arbejdstid
Fuldtid

Kategori
Funktionær


Kontakt
Bjarne Hald Olsen
COO
+45 22 40 67 20
Montanavej 2, 7190 Billund