Salgsrådgiver til Volkswagen Gladsaxe
Dynamovej 5
2860 Søborg
Volkswagen


Rekrutterings perioden er forbi!

Salgsrådgiver til Volkswagen Gladsaxe

Vi søger en professionel og dedikeret salgsrådgiver med erfaring fra autobranchen, der har lyst til at blive en del af vores kompetente salgsteam. Du kommer til at arbejde for et markedsledende brand i en af Danmarks største bilforretninger, som sætter en ære i at levere en ualmindelig høj service og kvalitet til vores kunder. Er du en high performer med en ydmyg tilgang til dine omgivelser? Så er du måske vores nye kollega.

Om stillingen
I det daglige er du i dialog med kunder og rådgiver om vores forskellige købs- og leasingmuligheder af det komplette sortiment. Kundens behov og ønsker er altafgørende, hvorfor du naturligvis er dygtig til at lytte, afdække samt finde mulige løsninger på en ordentlig måde. Vi er ansvarsfulde og holder altid, hvad vi lover – også når det er svært. Du kan forvente et tæt samarbejde med salgsteamet, for at sikre at kunden får skræddersyet den helt rigtige løsning fra starten af. Salgsafdelingen består af 15 dygtige medarbejdere.

Fokus på kunden med et glimt i øjet
I din udadvendte rolle kommunikerer du med forskellige kundetyper i deres øjenhøjde, og er samtidig god til at opbygge og udvikle langvarige kunderelationer. Dette gør du på en helt naturlig måde, da du som person er dedikeret, har en målrettet adfærd og interesserer dig for at gøre en positiv forskel overfor dine kunder. Hvis du ovenikøbet har godt humør og humor, så er vi godt på vej - det skal nemlig være sjovt at gå på arbejde.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har arbejdet som salgsrådgiver / salgskonsulent eller andet i en lignende stilling i autobranchen igennem flere år, og har gennem din karriere udviklet en solid værktøjskasse samt kompetencer til at varetage og løfte opgaven med succes. Du arbejder selvstændigt og kvalitetsbevidst med en god forretningsforståelse, som bestemt er en fordel, når du er i dialog med vores forskellige samarbejdspartnere i organisationen.

Desuden forventer vi:

  • Du er særlig dygtig til at kommunikere verbalt og skriftligt
  • Har erfaring med samt forstår vigtigheden af at arbejde med CRM
  • Kan dokumentere flotte salgsresultater
  • Er en teamplayer og vægter et godt arbejdsmiljø
  • Er nysgerrig og udfordrer sig selv

Gode udviklingsmuligheder
Hos Volkswagen har vi fokus på at udvikle dig løbende i dit arbejde og bakker dig op med relevant uddannelse og træning, så du har opdateret viden til at rådgive kunderne bedst muligt. Vi tilbyder dig at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet med passionerede og søde kolleger.

Til stillingen følger en konkurrencedygtig løn, pension, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Lyder det som noget for dig?
Ansøg ved at besvare et kort spørgeskema – det er nemt og hurtigt, og du skal ikke skrive en lang ansøgning. Du kommer i gang ved at trykke på ”start”. 

Ansøgningsfrist er den 30. oktober 2020, men vi behandler ansøgninger løbende, så søg endelig hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte salgschef Thomas Stausholm Christiansen på thsc@semlerretail-gladsaxe.dk eller tlf. 2129 0727.

Vi glæder os til at høre fra dig.