it-procesudvikler
Rekrutterings perioden er forbi!

Vil du være med til at sikre, at Topdanmark fokuserer den teknologiske udvikling der hvor det giver mest værdi? Er du god til at analysere forretningsprocesser, se teknologiske muligheder, og har du erfaring med at omsætte det til konkrete fokusområder eller projekter, der leverer stærke kundeoplevelser? Trives du med en varierende dagligdag, hvor du både udfører dyb procesanalyse med henblik på digital transformation og andre dage arbejder tæt sammen med agile udviklingsteams for at realisere strategien?

Lidt om os:
Netop nu søger Topdanmark en stærk proceskonsulent. I samarbejde med en stor skare af dygtige kollegaer på tværs af organisationen, vil du skulle løse komplekse opgaver med digitalisering af processer. Topdanmark har en kultur der er imødekommende, resultatfokuseret og på højt fagligt niveau. Og en virksomhed hvor en ambitiøs strategi med digitalisering understøttes an en meget stor investering i IT udvikling.

Topdanmark søger en erfaren og dygtig konsulent til afdelingen Proces Optimization & Automatization, der hører til under området IT og forretningsudvikling. Afdelingen skal sikre værdiskabelse for forretningen, proaktivt identificere muligheder for forretningsoptimering samt muligheder for automatisering, optimering eller out-sourcing af forretningsprocesser. Du kommer til at indgå i et team af dygtige erfarne konsulenter, hvor arbejdsopgaverne er tæt koordineret, men hvor arbejdet udføres meget selvstændigt med stort rum til selv at præge udviklingen.

Hvem er du:
Du har omtrent 5 års erfaring med lignende arbejde hentet fra finansiel virksomhed eller konsulenthus. Det er vigtigt, at du har arbejdet med procesoptimering og digitalisering. Måske har du arbejdet med LEAN optimering, og været del af at udvikle kundevendte løsninger. Det er et plus, hvis du har erfaring med forsikringsvirksomhed. Du har en videregående uddannelse som ingeniør/udvikler, økonomi eller andet relevant, men vigtigst er praktisk erfaring.

Hvis du er interesseret i at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Jesper Skriver Frandsen på telefon 2325 4110.

Til orientering, skal du ikke vedlægge ansøgning eller CV, for at søge stillingen. Ansøg her 

Bemærk venligst, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag. 

En teknologisk arbejdsplads i konstant udvikling
Som tech-profil i Topdanmark bliver du en del af en arbejdsplads med 400 dygtige fagkolleger, der har modet til at gå nye veje. Vi er med helt fremme på teknologivalg og domæner, og du får stor indflydelse på løsningerne, sparring med dygtige specialister – og et job der giver mening hele vejen rundt. Modsat de fleste store virksomheder er teknologi og it ikke noget, vi outsourcer, men et omdrejningspunkt i vores forretning.

Topdanmark


Ansøgningsfrist
30-09-2020

Tiltrædelsesdato
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale

Arbejdstid
Fuldtid

Kategori
Praktik

Hjemmeside

topdanmark.com/karriere/topdanmark-som-arbejdsplads

https://www.youtube.com/watch?v=jSO5sla9W-8

Flere ledige stillinger


Kontakt
Jesper Skriver Frandsen
Leder af Process Optimization & Automatization
23254110
Borupvang 4, 2750 Ballerup