GasDetect ApS
Servicetekniker til AGA
7100 Vejle Opslået 02-04-2020 14:43
GasDetect ApS

-1432 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Servicetekniker til AGA

GasDetect søger servicetekniker, der har lysten og evnerne til at arbejde selvstændigt med service og idriftsætning indenfor gasdetektering. Et job der kræver omhyggelighed, kvalitetsbevidsthed og ordentlighed.

Du får en bred kontaktflade til både kunder og leverandører, og din dagligdag vil bestå af en kombination af kalibrering, slutmontering, idriftsættelse, test, fejlfinding og reparationer. Arbejdet foregår primært på værkstedet i Vejle Syd, kombineret med 2 til 3 dage om ugen på landevejen, hvor arbejdet vil være landsdækkende, overnatninger forekommer.

Arbejdet er meget selvstændigt og kræver at du selv kan planlægge og styre din arbejdsdag i tæt samarbejde med dine kunder og dine tilknyttede sælgere, samt vores øvrige teknikkere. Det er et krav at du kan og vil udarbejde dokumentation omhyggeligt.

Vi sørger for relevant oplæring, der dels foregår som sidemandsoplæring, dels ved målrettede kurser ved vores leverandører i Europa og USA.

Kvalifikationer:

Vi forventer, at du har en relevant el-teknisk baggrund. Det vil være en klar fordel, at du har erfaring som servicetekniker/rejsemontør, og naturligvis gerne erfaring med instrumentering.

Vigtigst af alt: Du er ærlig og tillidsvækkende og har det fornødne overblik, der kræves for at have "styr på" dine opgaver fra start til slut. Det er vigtigt at du har en faglig stolthed, en professionel indgangsvinkel til opgaverne, er kreativ ift. at finde løsninger på de problemstillinger du møder undervejs, samt at du kan stå på egne ben og træffe velovervejede beslutninger.

Det er i alle tilfælde et krav, at du lige som virksomhedens øvrige medarbejdere er nysgerrig og indstillet på hele tiden at lære nyt. Desuden er det en fordel, hvis du er den udadvendte type, som måske også kan sælge sig selv og virksomheden til kunderne.

Sprogmæssigt kan du begå dig ubesværet på både dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt.

Der tilbydes:

Et udfordrende job, hvor du både personligt og fagligt har muligheden for at sætte dit eget præg på udviklingen af virksomheden, idet der er tale om en produktgruppe, hvor der er meget store udviklingsmuligheder.

Et job i en virksomhed, hvor omgangstonen er fri, og hvor en stor selvstændighed og positiv samarbejdsvilje giver meget frie rammer i jobbet.

Virksomheden tilbyder desuden en lønpakke bestående af en fast gage, pensionsordning, og sundhedsforsikring. Egen gulpladebil stilles til rådighed.

Sidst men ikke mindst kolleger der tager medejerskab for vores fælles arbejdsplads og hvor vi hjælper og støtter hinanden. Og skaber en sjov og spændende hverdag.

Ansøgning:

For at søge stillingen behøver du ikke at skrive en tidskrævende skriftlig ansøgning. Du skal blot svare nogle spørgsmål, som du kan finde ved at klikke på "GO". Det tager normalt kun 10-15 minutter at ansøge om et job - og du ved kort tid derefter, om du har mulighed for at gå videre. Tryk nu på "GO". Det er hurtigt og nemt!

Sidste ansøgningsfrist er 24. april 2020.

 

Ønsker du yderligere information om virksomheden og om stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Søren Torsbjerg Møller på tlf.: 42425030.