AI a/s
El-ingeniør til rådgivning og projektering i nybyggeri samt renovering
1432 København K Opslået 21-02-2020 12:51
AI a/s

-1428 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Vi søger el-ingeniør til AI’s hovedkontor i København.

Vi søger en el-ingeniør/installatør til AI’s hovedkontor i København. Arbejdsopgaverne vil være inden for rådgivning og projektering. Vi søger en medarbejder til ideoplæg og projektering af el-installationer i både nybyggeri og renoveringsprojekter samt til møder med bygherre og arkitekt. Det er vigtigt, at du har viden og interesse for projektering af kraft- og svagstrømsinstallationer, opfølgning og tilsyn.

Faglige kompetencer
Din faglige baggrund er som ingeniør/installatør indenfor el 
Du har som min. 1-2 års, og gerne mere, erfaring med rådgivning og projektering
Gode IT-færdigheder og gerne erfaring med Revit
Gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder
Et spændende arbejde i et godt fagligt miljø med gode kollegaer og med mulighed for videreuddannelse
En flad og positiv organisation, hvor der er kort fra tanke til handling og til de forskellige faggrupper i virksomheden
Kontorplads på Refshaleøen med frokostordning, fredagsbar og klubber der tæller alt fra vinter-/sommerbadning, fodbold, kajak, badminton, squash osv.
Løn efter kvalifikationer

Rekrutteringsprocessen varetages af Speedrecruiters. Det betyder, at du ikke skal skrive en tidskrævende skriftlig ansøgning. Du skal blot besvare de uddybende spørgsmål, som du finder ved at klikke dig ind på vores stillingsannonce hos Speedrecruiters. Det tager som regel kun 15 minutter at søge et job – og du ved kort tid derefter, om du har mulighed for at gå videre i processen. Så tryk på “GO”. Det er hurtigt og enkelt!

Om AI Arkitekter & Ingeniører
Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig og hotel. Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer. Vi har en inspirerende og levende kollegial kultur, hvor sparring og nærværende ledelse.

Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end en vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartner. Vi sætter handling på den grønne omstilling med vores Grønne Teams og Grønne Standarder. Læs mere på ai.dk