Handelselever til Semler Retail forretninger
Rekrutterings perioden er forbi!

Er du klar til at kickstarte din karriere i Danmarks største bilkoncern? Vi står klar med hænderne i vejret for at tilbyde dig en af de bedste elevpladser med et godt arbejdsmiljø og branchens bedste kolleger. Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads, hvor læring og udvikling aldrig stopper.

Til en række af vores forretninger søger vi handelselever, der i løbet af sin elevtid vil uddanne sig som service- eller reservedelsrådgiver. Opstart er sommer 2020.

Ledige handelselevpladser: Semler Retail København, Semler Retail Gladsaxe, Audi Gladsaxe, Semler Retail Risskov, Semler Retail Højbjerg samt Semler Retail Odense. Der kommer muligvis flere ledige elevpladser.

Servicerådgiver
Du bliver en afgørende spiller i forhold til at indfri kundernes forventninger og behov, når bilen skal til service. Du har et stort servicegen og elsker at tale med mange mennesker i løbet af en dag, hvor du brænder for at levere den absolutte bedste kundeservice og kvalitet til vores kunder – hver dag.

Reservedelsrådgiver
Som reservedelsrådgiver bliver du verdensmester i at håndtere og styre et vareflow i et bilhus, hvor du arbejder med Danmarks største bilbrands: Audi, ŠKODA og Volkswagen. Er du skarp til at holde overblikket og kan lide driftsmæssige arbejdsopgaver – hvor du samtidigt sætter en ære i at yde en god kundeservice, så er denne elevplads lige noget for dig.

Uddannelsesforløbet
Som vores nye service- eller reservedelsrådgiverelev vil du igennem det to-årige forløb gennemføre handelsuddannelsen med speciale inden for salg og brancheretning AUTO samtidig med, at du bliver certificeret inden for vores mærker. I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Business College Syd sammen med andre handelselever fra vores koncern og være i erhvervsfaglig praktik, hvor du er koblet til én bestemt forretning. Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst.

Hvem er du?
Det vigtigste for os er, at du har vilje til at lære nyt, har gåpåmod, tager initiativ og samtidigt udviser en professionel adfærd overfor dine fremtidige kunder og kolleger. Du har ambitioner og vil gerne skabe succes via dit arbejde, har et godt humør og en positiv attitude til dine omgivelser.

Vi forestiller os desuden, at du har:

  • Erfaring med kundeservice
  • Et stort personligt drive og er fleksibel
  • God talforståelse
  • Kørekort

Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX (til handelsuddannelsen), HG2, EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb) eller HHX.

Kan du se dig selv som service eller reservedelsrådgiver?
Søg ved at besvare et kort spørgeskema – det er nemt og hurtigt, og du skal ikke skrive en lang og tidskrævende ansøgning.

Du kommer i gang ved at trykke på ”start”.

Vi behandler henvendelser løbende, så skynd dig og få besvaret spørgeskemaet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Konsulent Kristina Jeremic på +45 6116 6634 eller lære mere om vores elevpladser på www.semler.dk/da/karriere/elev

 

Semler


Ansøgningsfrist
19-03-2020

Tiltrædelsesdato
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale

Arbejdstid
Fuldtid

Park Alle 355, 2605 Brøndbyvester