Automekanikerlærlinge til Semler Retail
Rekrutterings perioden er forbi!

Vil du være med til at give vores kunder en unik oplevelse hver dag? Sætter du en ære i at aflevere et godt stykke arbejde, og har du lyst til at blive en del af et topmoderne værksted? – Så er det muligvis dig, vi søger til optagelse på vores næste hold af lærlinge, der sammen med os skal skabe fremtidens Volkswagen-, Audi og SKODA-værksteder.

Vi søger netop nu automekanikerlærlinge, der har lyst til at tage en spændende uddannelse, hvor fokus vil være på læring i tæt samarbejde med kolleger i et positivt arbejdsmiljø med faciliteter i højeste kvalitet. Forløbet har opstart i efteråret 2019 i en række af vores forretninger i Danmark. Vi har ledige lærepladser hos Semler Retail i Hillerød, Odense, Amager, Gladsaxe samt Aalborg.

Hvem er vi?

Semler Retail er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import, salg og service af biler. Det er vores ambition at levere en enestående oplevelse for vores kunder og derfor har vi sat kundetilfredshed højest på agendaen. I den forbindelse søger vi nu automekanikerlærlinge, der brænder for at yde det ypperste og vil gå den ekstra mil for at opnå Danmarks mest tilfredse bilkunder.

”Jeg har gode kolleger og jeg synes bare det er godt firma at arbejde i. Jeg synes de gør meget for medarbejderne”, fortæller Ferhat, der er mekaniker i Semler Gruppen.

Uddannelsesforløbet

I løbet af din læretid vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Semler Retails egne fokuserede hold på Mercantec i Viborg og være i erhvervsfaglig praktik hos én af vores forhandlere. Som elev på vores fokuserede hold vil du opleve et højt uddannelsesniveau med målretning mod nogle af Danmarks største bilbrands: Audi, ŠKODA og Volkswagen. Herigennem opnår du også merit for nogle af de områder, der fra mærkernes side kræver certificeringer efter endt uddannelse.

Du bliver en vigtig del af en stor og professionel organisation, der tæller over 2.400 dedikerede kolleger. Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst.

Hvem er du?

Vigtigst af alt er din personlige holdning til og adfærd overfor dine fremtidige kunder og kolleger. Du er både empatisk og ambitiøs med en ydmyg tilgang til det at lære, og du vil gerne skabe resultater, der ligger væsentligt over gennemsnittet.

Vi forestiller os, at du er vild med biler, har et godt humør, er smilende og har en udpræget ordenssans. Det er vigtigt, at du brænder for at hjælpe dine kolleger samt arbejder for at give vores kunder en unik og relationsskabende oplevelse.

Vi forventer desuden følgende:

  • Du er en udpræget holdspiller
  • Du arbejder seriøst og leverer altid opgaver i top-kvalitet
  • Du er mødestabil og disciplineret
  • Du er imødekommende, flittig og har lyst til at lære
  • Du trives i en travl hverdag
  • Det er en fordel, hvis du har kørekort

Lyder dette som noget for dig?

Søg stillingen ved at besvare spørgeskemaet - det er nemt og hurtigt. Du kommer i gang ved at trykke på "Start test".

Vi behandler ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ane Borup Jensen på +45 30 68 48 91.

Semler Mobility


Ansøgningsfrist
31-07-2019

Tiltrædelsesdato
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale

Arbejdstid
Fuldtid

Park Alle 355, 2605 Brøndbyvester