DDD Diagnostic A/S
Technical Writer
2970 Hørsholm Opslået 21-06-2019 20:52
DDD Diagnostic A/S

-1704 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Technical Writer til MedTech-virksomhed

Hos DDD Diagnotics A/S i Hørsholm vil du få mulighed for at arbejde i den medicotekniske industri i meget tæt samarbejde med Produktion og Udvikling af gamma-kameraer, der bl.a. bruges til diagnosticering på hospitaler og klinikker verden over.

DDD Diagnotics A/S arbejder sammen med nogle af verdens største producenter som bl.a. Philips og Siemens, men udvikler og producerer også sine egne kameraer, der er kendt som ’state-of-the-art’ indenfor branchen.

DDD Diagnotics A/S har eksisteret i 32 år, og du vil blive kollega med ca. 35 dedikerede medarbejdere.

Spørg dig selv om følgende:

  • Kunne du tænke dig at arbejde i en virksomhed, der eksporterer mere end 95 pct. af deres produkter?
  • Kan du omsætte kompliceret teknisk viden til et korrekt sprog og som brugere kan forstå?
  • Interesserer du dig for teknik og elektronik?
  • Har du overblik og arbejder du struktureret?
  • Kunne du tænke dig at arbejde sammen med dedikerede udviklingsingeniører og teknikere?

Er dette noget for dig?

Så læs videre her:

Som Technical Writer udarbejder og vedligeholder du bruger- og servicemanualer samt anden dokumentation til vores apparater, især på engelsk. Oversættelse af brugermanualerne til dansk indgår også i arbejdet.

Vi udarbejder manualerne i single source programmet Author-It. Outputformatet er oftest Word og undertiden HTML til elektronisk hjælp.

Du vil arbejde med dokumentation af både mekanik (apparaternes komponenter, funktioner, installation og service) samt software (GUI) og betjening. Manualer opdateres løbende fra centrale databaser.

Du vil også arbejde med skabeloner til såvel output fra Author-IT som til en lang række tekniske dokumenter og dokumenter til brug for QA.

DDD Diagnostic A/S er underlagt regulatoriske myndighedskrav fra bl.a. FDA og derfor gennemføres regelmæssige audits af Notified Body for at sikre, at man til stadighed opfylder de seneste regulatoriske krav.

Stillingen som Technical Writer er indtil videre en deltidsstilling med 30 timer/uge. I en opstartsperiode vil der være mulighed for solid sidemandsoplæring.

Du vil også skulle hjælpe dine kolleger med korrekturlæsning og småoversættelser til engelsk.

Der kan være mange indgange til denne stilling, men væsentligt er, at du som person er systematisk og struktureret, og at du formår at tage lederskab på dine opgaver og ansvar.

Du kan helt sikkert skrive et korrekt og klart engelsk, og formentlig har du en formel sproguddannelse, måske suppleret med et andet hovedsprog.

Har du endvidere en klinisk baggrund og/eller erfaring fra medicoteknik, pharma, teknik eller tilsvarende, vil det være et plus.

DDD Diagnotics A/S tilbyder en spændende og selvstændig stilling, hvor du vil arbejde med teknisk avancerede produkter, og få stillet din nysgerrig indenfor gamma-diagnosticering.

Vi forventer, at

  • Du skriver et korrekt og klart engelsk, gerne med en formel sproguddannelse
  • Du skriver et korrekt dansk
  • Du er skrap til at læse korrektur
  • Du har en teknisk forståelse
  • Du har øje for konsistent formuleringer og terminologi
  • Du har overblik og arbejder struktureret med mange bolde i luften af gangen
  • Du har et indgående kendskab til Word incl. makroer, skabeloner mv.
  • Du trives med at arbejde med ingeniører og teknikere
  • Du er selvkørende, fleksibel og udadvendt

Det vil være en fordel, hvis du

  • Har erfaring med Author-It
  • Måske har erfaring i at udarbejde dokumentation til medicinsk udstyr; gerne med en klinisk baggrund
  • Har erfaring med regulatoriske krav til dokumentation af medicinsk udstyr
  • Har erfaring med at arbejde med billedbehandling (Paintshop Pro), HTML, XML, Visio el.lign.
  • Har et godt humør, er serviceminded og hjælpsom

 

Speedrecruiters

Speedrecruiters håndterer rekrutteringsprocessen på denne spændende stilling.

Vi har gjort det nemt for dig at søge!

Du skal derfor ikke at skrive en tidskrævende ansøgning, men blot besvare de spørgsmål, som Speedrecruiters sammen med DDD Diagnostics A/S har udarbejdet. Det tager kun ca. 10-15 min. Tryk GO, så er du i gang!

God fornøjelse!