Advarsel!

Pt. understøtter denne side ikke Internet Explorer 7, opdater til Internet Explorer 9+ eller brug en anden browser såsom Chrome, Firefox, Safari eller Opera.


Agrometer A/S
Produktionschef - maskinproduktion
Fælledvej 10
7200 Grindsted
Opslået 29-05-2019 09:34
Agrometer A/S

3 Dage tilbage


Produktionschef - maskinproduktion

Har du flair og interesse for produktionsledelse, procesoptimering, kapacitetsforbedring og automatisering? Trives du og har solid erfaring med personaleledelse og et stort ansvar? Så er det måske dig vi søger til en ny nøglerolle i en ambitiøs virksomhed i god vækst.

Agrometer udvikler, producerer og sælger avancerede totalløsninger til gyllehåndtering og vandingsanlæg til større landbrug og maskinstationer i Europa. Produktprogrammet er innovativt, og medarbejderstaben kendetegnes ved høj faglighed og engagement. Vi søger nu yderligere en ambitiøs kollega, der ønsker at skabe resultater.

Dit ansvarsområde

Du bliver en del af ledergruppen og får ansvaret for ca. 35 medarbejdere, herunder 4 teamledere i produktion, kvalitet, test samt PTA. Dit overordnede ansvarsområde bliver at lede og motivere, effektivisere og udvikle produktionsområdet, således at kostpriser reduceres, kapaciteten øges og nye produktioner implementeres effektivt.
Levering af en totalløsning vil oftest kræve produktion af flere forskellige enhedstyper, derfor skal du hele tiden sikre at nødvendige spørgsmål bliver afklaret, således at produktionsflowet opretholdes og leveringen sker til tiden.

Primære arbejdsopgaver:

  • Daglig ledelse og koordinering
  • Løbende effektivisering og optimering af produktionen, gennem øget gennemsigtighed og automatisering
  • Fastlægge og implementere klare arbejdsprocesser, snitflader og ansvarsområder i supply chain 
  • Løbende salgs-og produktionsplanlægning i tæt samarbejde med salgsafdeling
  • Introduktion og implementering af nyudviklede produkter i produktionen
  • Yderligere implementering af leanværktøjer i produktionen
  • Motivere og udviklere medarbejdere og teamledere, og styrke samspillet mellem afdelingerne
  • Deltage i ledergruppemøder og i virksomhedens kommende strategiproces

 

Dine muligheder

Du får en nøgleposition i en internationalt orienteret og ambitiøs virksomhed. Du er med hvor beslutningerne træffes, og din indsats bliver et væsentligt parameter i virksomhedens mulighed for succes. Du får mulighed for at sætte dit personlige præg på arbejdsgangene, og samtidighed får du også mulighed for at udvikle din medarbejderstab. Virksomheden er præget af en uformel kultur med plads til humor, men også med et højt ambitionsniveau. Løn og pension efter kvalifikationer.

Din profil

Du har stor erfaring med personaleledelse og praktisk ledelse af produktion, gerne maskinproduktion eller relaterede tekniske produkter. Du har stærke analytiske evner, og kan hurtigt danne dig et overblik.
Du er en jordnær type, der også har gennemslags- og handlekraft til at skabe forandringer og gennemføre udviklingsprojekter. Du trives med et bredt spektrum af arbejdsopgaver og en produktionsform, hvor der arbejdes med små serier, mange omstillinger og stort fokus på kunder. Du prioriterer at være synlig i produktionen så du er velorienteret om status og aktuelle udfordringer, således du altid kan træffe hurtige, men effektive beslutninger i samarbejde med vores salgsafdeling. Din ledelsesstil er tydelig og motiverende, og skaber engagerede og ansvarsbevidste medarbejdere. I både skrift og tale kommunikerer du på et niveau, der understøtter dine kompetencer. Du har erfaring med ERP systemer (gerne C5) og produktionsplanlægningsværktøjer.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte adm. dir. Hans Henrik Nielsen på mobil 2052 7042.

Stillingen er opslået uden ansøgningsfrist, og kandidater vil blive vurderet løbende. Send derfor din ansøgning og CV snarest - vi glæder os til at høre fra dig!

Agrometer er førende leverandør af maskiner og udstyr til udbringning og håndtering af husdyrgødning, samt vandingsanlæg til landbrug, golfbaner, idræts- og parkanlæg m.v.. Samtidig tilbydes komplette løsninger af pumpeopgaver indenfor bl.a. landbrug, skibsfart, industri og rensningsanlæg. Virksomheden er beliggende i Grindsted og beskæftiger ca. 80 medarbejdere. Læs mere på www.agrometer.dk.

Du har 30 min. til at besvare online interviewet.