Advarsel!

Pt. understøtter denne side ikke Internet Explorer 7, opdater til Internet Explorer 9+ eller brug en anden browser såsom Chrome, Firefox, Safari eller Opera.


Nordic Service Group A/S
Regnskabsansvarlige til central regnskabsfunktion
Holbækvej 150
4450 Jyderup
Opslået 15-05-2019 11:15
Nordic Service Group A/S

-48 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Nøglemedarbejdere til central regnskabsfunktion

Spørg dig selv om følgende:

  • Har du et solidt fagligt afsæt indenfor regnskab, bogføring og administration?
  • Motiveres du af de bedste løsninger i samspil med kolleger og samarbejdspartnere?
  • Vil du have udviklingsmuligheder, der matcher dine kompetencer og interesser?
  • Ser du dig selv som teamplayer med imødekommende og hjælpsom adfærd?
  • Trives du med at arbejde sammen med dedikerede kolleger?
  • Vil du arbejde på koncernens hovedkontor?

Kan du genkende dig selv i ovenstående, så brug et par minutter på at læse videre:

Nordic Service Group omfatter virksomheder i Danmark og de nordiske lande. Hovedkontoret ligger i Jyderup ca. 25 km fra Holbæk, ca. 22 km fra Kalundborg og ca. 35 minutters kørsel fra Roskilde.

Aktiviteterne i de forskellige virksomheder spænder bredt fra service og salg over ejendoms­udlejning til udenlandsk momsrefusion for andre virksomheder. Fælles er dog, at vi oplever stor vækst på alle forretningsområder og derfor søger vi tre nye kolleger, der kan hjælpe os med de mange bestående og nye opgave, som vores centrale regnskabsfunktion varetager.

Som team og virksomhed ved vi, at forskelle i kompetencer og personligheder gør os stærkere.

Vi ser muligheder og udvikling i de input og erfaringer nye kolleger bringer os. Vi ønsker os derfor ikke blot nye kolleger, men håber også, at du vil kunne bidrage til at Nordic Service Group bliver endnu mere attraktiv for kunder og medarbejdere.

Vores virksomheder og opgaverne i regnskabsfunktionen udvikler sig hele tiden. Derfor søger vi nye kolleger med forskellige spidskompetencer, men dog fælles med et solidt fagligt afsæt i det regnskabs- og bogføringsmæssige håndværk.

Som person motiveres du af at skabe de bedste løsninger i samspillet med kolleger og eksterne samarbejdspartnere, og frem for alt ser du nye udfordringer som en mulighed for trivsel og personlig udvikling.

Dine opgaver vil som antydet spænde meget bredt, og da der er tale om nyoprettede stillinger, er ikke alle opgaver defineret på forhånd. Det betyder også, at du vil have indflydelse på din egen rolle.

Dig

Det er væsentligt, at du er vant til at arbejde på tværs af en organisation og at du nyder at arbejde sammen med kolleger, der er dedikerede omkring vores virksomhed og vores kunder.

Kan du byde ind med nogle af nedenstående egenskaber, er du måske en af vores nye kolleger:

  • Hands-on mentalitet
  • Struktureret, kvalitetsbevidst og fokuseret på overholdelse af deadlines
  • Teamplayer med imødekommende og hjælpsom adfærd
  • Selvstarter
  • Nysgerrig og ambitiøs omkring viden og muligheder for optimering

Vi forventer, at du har:

  • Betydelig erfaring med regnskabsføring, herunder bogføring, administration og afstemning indenfor finans, debitor og kreditor
  • Betydelig erfaring med måneds- og årsafslutninger
  • Relevant kendskab indenfor bogførings-, regnskabs- og momslovgivning
  • Betydelig erfaring med VISMA Business eller lignende ERP systemer
  • Brugerkendskab til Microsoft Office incl. excel
  • Gode IT-kundskaber som bruger og med generel forståelse af systemsammenhænge
  • Gode engelskkundskaber i skrift og tale

Det vil være en ekstra kvalifikation, hvis du har spidskompetencer indenfor:

  • Løn
  • Moms
  • Ejendomme
  • Controlling
  • Processtyring og optimering

Fagligt ved vi, at kravene til os hele tiden forandres.

Vi har derfor stærkt fokus på at udvikle og tilpasse vores kompetencer, så regnskabsfunktionen kan matche de krav omverdenen og ikke mindst vores egen organisation efterspørger.

Vi tilbyder:

Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives godt. Derfor har vi stor fleksibilitet omkring arbejdsdagens tilrettelæggelse. Vi har også fokus på at fastholde et arbejdsmiljø, der styrker og udvikler relationer og fællesskab.    

Vi kan tilbyde udviklingsmuligheder, der matcher dine kompetencer og interesser.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der matcher opgaverne i stillingen i forhold til dine kvalifikationer.

Kom videre…

Vi har gjort det let for dig at søge en eller flere af stillingerne!

Du skal IKKE skrive en tidskrævende ansøgning, men i første omgang blot besvare de spørgsmål, som vi har formuleret i forhold til stillingernes indhold. Du kommer videre ved at trykke på 'GO øverst til højre!

Du er velkommen til at kontakte HR Manager Lars Jensen på telefon: 51508090 eller mail: lje@nordicservicegroup.com, hvis du vil vide mere om en af stillingerne.

God fornøjelse!