Sundolitt A/S
Produktionsmedarbejder til Sundolitt i Slangerup
3550 Slangerup Opslået 21-01-2019 18:38
Sundolitt A/S

-1901 Dage tilbage


Rekrutterings perioden er forbi!

Produktionsmedarbejder til Sundolitt i Slangerup

Produktionsmedarbejder til Sundolitt i Slangerup

  • Kan du sikre at produktion kører med høj effektivitet?

  • Vil du arbejde med automatiske anlæg?

  • Har du erfaring med at arbejde efter princippet ”Frihed under Ansvar”?

 

Så læs videre her:

Dine primære opgaver vil være at sikre højeffektiv drift af produktionen i henhold til leveringsplaner og kvalitetsnormer, i tæt samarbejde med kolleger og driftsledelsen.

Du kan have en baggrund som procesoperatør, eller har erfaring med arbejdet som operatør af automatiske anlæg, og så er du en person med godt humør, energi og med lyst til at arbejde med produktion og forbedringer.

På fabrikken i Slangerup er vi et godt team på i alt 10 mand. Al administaration foretages fra hovedkontoret i Billund.

 

Dine ansvarsområder:

  • Arbejde sikkert så ingen kommer til skade

  • Kommunikere ærligt og positivt så der opretholdes et godt arbejdsmiljø

  • Sikre effektiv drift af produktionsanlæg ved at skabe flow

  • Sikre at der reageres korrekt på procesafvigelser og produktionsstop, herunder fejlfinding og reparation

  • Sikre at produkter lever op til gældende kvalitetskrav

  • Deltage aktivt på team sådan at hele holdet lykkes med deres opgaver

  • Være opsøgende og sikre egen læring sådan at du kan passe de forskellige funktioner på holdet

  • Medvirke til oplæring af andre sådan at vi opnår stor fleksibilitet på holdet

  • Udføre daglige rutiner under hensyntagen til at opretholde effektiv drift

 

Som person er du positiv og udadvendt, god til at pleje og udvikle virksomhedsånden gennem opsøgende, koordinerende og konstruktivt arbejde med kolleger, og de øvrige afdelinger.

Du er kvalitetsbevidst og mekanisk flair så du kan overskue processerne og skabe flow på linjen.

Du er vant til at kommunikere på teams og holder, ligesom os, humøret højt – også når det går rigtig stærkt.

 

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en markedsledende virksomhed

  • En central rolle i produktionen

  • Stor indflydelse på egen arbejdsdag

  • Arbejde i faste rammer efter arbejdsplan

  • Løn i henhold til lokalaftale

 

Kom videre i din karriere

Rekrutteringsprocessen varetages af Speedrecruiters. Det betyder, at du ikke skal skrive en tidskrævende ansøgning.

Du skal blot besvare de uddybende spørgsmål, som du finder ved at klikke dig videre. Det tager som regel kun 10-15 minutter at søge et job – og du ved kort tid derefter, om du har mulighed for at gå videre i processen. Så tryk på “GO”. Det er hurtigt og enkelt!

 

Om Sundolitt:

Fremragende isolering og beskyttelse
I 55 år har Sundolitt leveret EPS – ekspanderet polystyren – til det danske marked. På moderne fabrikker producerer vi isoleringsmateriale til byggebranchen samt emballager til gartneri- og fødevarebranchen samt til teknisk industri.

Vore isoleringprodukter markedsføres under varemærket Sundolitt. De emballageløsninger vi tilbyder i EPS markedsføres under varemærket Sunpack.

Lidt firmahistorie
Sundolitts moderselskab Brødr. Sunde grundlagdes i 1917 i Ålesund i Norge. Siden da har udviklingen ført os fra fiskenet til en mangfoldighed af produkter fremstillet i EPS – ekspanderet polystyren – den råvare der i dag er grundstammen i Sundolitt gruppens produktion i Skandinavien. I dag har vi 20 fabrikker i Norge, Sverige, Danmark, Tyskland, UK og Spanien.

I Danmark grundlagdes Sundolitt i 1964 i Viborg, hvor man startede produktion af isolering. Senere fulgte fabrikker i Slangerup og Billund.

 

I 1998 tilkøbtes familievirksomheden PolyPack i Hirtshals, der producerede fiskekasser, og her gjorde man det første indtog på emballagemarkedet. Det helt store skridt ind på emballagemarkedet blev taget i år 2002, da Sundolitt købte Rosti Thermopack med fabrikker i Billund, Aars, Brønderslev og Madrid.

I dag har vi 4 fabrikker i Danmark beliggende i Slangerup, Viborg, Billund og Brønderslev.