Har performancekulturen inficeret rekrutteringsprocessen?

30 August 2021

Har performancekulturen inficeret rekrutteringsprocessen?
Et stadig stigende fokus på personlig performance koster virksomhederne dyrt. Ikke mindst i et arbejdsmarked med fart på efter Corona.

Tag et videointerview og præsentér dig selv, så har du en bedre chance for at få dit drømmejob. Hyr en professionel til at skrive dit CV, undlad at skrive din alder. Få lige én til at læse korrektur inden du sender. Skriv ikke, at du har været stressramt. Ja, jeg kunne blive ved. 

Tinder’ificeret eller faktabaseret rekruttering?
Fælles for alle de ovenstående er, at personlig performance er i højsædet, næsten ligesom på Tinder; Swipe til højre på Tinder, og du er blevet valgt til af en bejler i den anden ende. 
Men hvor blev kompetencevurderingen af? For det er vel ikke en kompetence i sig selv at være dygtig foran et kamera? Eller få lavet et CV? 

For real – eller ”for real fakes”?
Den mest udbredte metodik til at finde den ideelle medarbejder er baseret på skriftligt materiale i form af en ansøgning, et CV og til sidst referencer. Det spiller alle trumferne over i hænderne på kandidaterne, specielt dem, der er meget dygtige performere. Man er som ansættende part i kandidatens vold og skal på meget kort tid finde ud af om de er ”for real” eller ”for real fakes”. 

Taber vi de introverte på vejen?
De dygtige performers er ofte også de udadvendte og beslutningsdygtige. Egenskaber de fleste virksomheder leder efter. Men det bedste hold består ikke af en masse af enere. 30-50% af befolkningen er introverte. For dem er performance-kulturen nådesløs. Men de ofte er de uvurderlige i en teamkontekst, fordi de evner at lytte, observere og varetage teamets interesser over egne.

Forført af ’god kemi’?
Der er i dag et stigende fokus på de ubevidste BIAS, der gør det svært at sikre mangfoldighed i organisationer. Jeg vil hævde, at personlig performance er en underbevist BIAS. For en dygtig performer skaber ofte en god dynamik, en god stemning, og netop kemi er det man ofte vælger til på.

’Fingerspitz-gefühl eller databaseret?
Når alle skriftlige ansøgninger og CV’er er uhomogene i form af varierende designs og udtryksform. Så opstår et usikkert beslutningsgrundlag, fordi man ikke har sammenlignelige data til rådighed. Forføret sætter ind der, hvor viden mangler og det øger chancen for at tage fejl. Omkostningen ved en fejlansættelse starter på omkring kr. 300.000,-.

Gang i hjulene med transparent BIAS-fri rekruttering 
Sommerferien er slut og mange vender tilbage til et arbejdsmarked med fuld fart på efter Coronanedlukningerne. Jeg kan ikke komme i tanke om et bedre tidspunkt til at revolutionere måden vi rekrutterer på. Gøre det nemt, BIAS-frit, databaseret – digitalt. For virksomheden betyder det, at fokus kan rettes mod de bedst egnede kandidater, tættest på idealprofilen. For ansøgerne betyder det, større sandsynlighed for at blive valgt til på sine kompetencer. For alle betyder det en hurtig og effektiv proces.